- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
483

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene

483

klædt Herre (maaske en, der har Forretninger paa Herregaarden).
Derved kommer der ligesom mere Patos i Jeppes Skamfuldhed og Vredes
det er altsaa de fine Folk, der har haft ham til Nar! og hans
Udgangs-replik, hvori han ønsker Hr. Magnus og .andre Carnalier (d. e. fine Folk) paa
det andet Sted" faar sit fornødne Eftertryk. Vistnok er det ikke
Revolutionen, der hvæser, men det er dog Mobben, der knurrer. Man
maa forstaa, at under forandrede Tidsforhold kunde den Komedie, der
.diverterede" Baronen saa meget, meget vel være bleven — som Erik
Lakaj siger — »en hæslig Tragedie".

Saaledes, ved ikke blot at udfolde sig i Bredden, men ved at
gaa i Dybden, helt ind til den typiske Kærne, kan den holbergske
Komedie lære af den moderne Tragedie. Det er ogsaa i Komedien
en stor Tilfredsstillelse at mærke, at nu har man naaet til Bunden.
Er der noget moderne Skuespil, som lærer dette bedre end
.Gengangere"? Er det overhovedet muligt .at gaa dybere" end her,
hvor man som ti Tusinde Gange før begynder i en ganske
dagligdags Stue, og naar man ender, føler, at nu rører man med sin
Haand ved Tingenes sidste Grunde? Nu ser jeg Sammenhængen,
siger Fru Alving. Ja, nu ser vi den alle.

Hvad der for tyve Aar siden vakte saa megen Forargelse, ser vi
næppe mere. Det er et af Tegnene paa, hvor hurtigt Tiden gaar. at
hvad der den Gang virkede som Næveslag, nu bare ses som Fingerpeg.
Osvalds Tilfælde, som før blev hele Sagen, er os nu netop „Tilfældet",
Bevægelsespunktet, hvorfra ikke blot Handlingen sættes i Gang, men
hvorfra Lyset spredes. Saa langt man ser i det Lys! I Forgrunden
naturligvis bestandig Moderen og Sønnen, Familiedramaet — og
dog er det ikke det, der er Dybden i .Gengangere". Saa
Samfunds-dramaet eller Tidsdramaet: Præsten og Kvinden, som ikke blot
historisk interesserer mest, fordi det er første Gang Kvinden gaar
af Kirke, men som ogsaa nu menneskeligt griber mest, fordi Fru
Alving endnu bestandig er den Livets Visdom, der begynder, hvor
Præstens Prædiken endte. Men man ser endnu videre. Der er,
trods „Kejser og Galilæer", et Verdensdrama i .Gengangere". Der
gives, siger Digteren, en Glæde ved at leve, et Solrige i Livet, som
vi kender lidet til her i Norden; det arter ud, naar vi griber
derefter. Vi slipper ikke ud af Taagen. Derfor sidder altsaa Præsten,
der ikke turde lukke Livet og Lykken ind, da de bød sig til, i
Kommissioner og Menighed til op over begge Ører — i Taagen. Derfor
gaar Fru Alving og strides med Pligter og kæmper med
Gengangere — i Taagen. Derfor gaar der, som hun siger, et nyt Lys
op for hende over alle Tingene i hendes Liv, da hun hører Osvald

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free