Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene 484
tale om Livsglæden. Det var altsaa Grunden til at den glade
Løjtnant Alving blev den ryggesløse Kammerherre Alving; til at
Regine maa drive af uden anden Havn end Snedker Engstrands
Sømandshjem; til at Osvald ikke kan arbejde. Det er
hjertegribende at se den stakkels Moder, der vil give sin syge Søn
Livsglæde ved at skænke Champagne for ham — det er, ligesom man
saa en fattig Kone lægge sit Barn til et vissent Bryst. Det er
lige saa gribende, som naar Osvald til sidst laller: Solen! Solen!
— de Ord, hvormed Stykket ender. 1 Grunden er da »Gengangere*
et Digterværk om Solen, det drejer sig — som Osvald siger om
sine Malerier — om Livsglæden. Ibsen skrev det i Sorrent,
ligesom Goethe skrev „Heksekøkkenet" i „Faust" i Villa Borgheses
Have (efter Billeder af Breughel og Teniers). Hvem af de to der
har set dybest i den nordiske Aand, kan vel nu ikke være
tvivlsomt mere.
Alt dette er ikke blevet mindre dybt og mindre sandt, end
det var for tyve Aar siden. Hvad der derimod nu snarest hindrer
den fulde tragiske Virkning, er det, som den Gang beundredes mest:
den altfor tydelige Sammennitning af det symbolske: naar et Stykke
bliver slidt, er det jo altid Sammensyningen, der bliver synlig
(hvis den da ikke „gaar op som Maskinsøm"). Saaledes ærgrede
man sig lidt over den symbolske Ildebrand, der i Slutningen af
2. Akt — lig en ubelejlig Jeronimus i Komedien — hindrede Fru
Alving i at tale; reelt virkede den først i 3. Akt, igennem Osvald,
der har faaet dens Hede i Kroppen. Ogsaa det berømte
Gengangere! i Slutningen af første Akt klikkede, mens man bagefter
meget godt forstod Fru Alvings (om det bjørnsonske „Støv"
mindende) Udvikling af „dette gengangeragtige." Man havde altsaa
udraabt Navneværdien, før man lagde Valuta paa Bordet.
Saadanne symbolske Skiltninger — som ogsaa „Sømandshjemmet
Kammerherre Alvings Minde", der bliver den eneste Rest af
„Kaptajn Alvings Minde" — kan man godt i Aarenes Løb se
sig grundig gal paa. Ogsaa Antydningen af et tidligere
Kærlighedsforhold mellem Manders og Fru Alving faldt nu en Smule
for Brystet; det angreb noget den tragiske Majestæt, der gik en
Smule Komedie i det.
Det er bekendt, at det kongelige Teaters Opførelse af
„Gengangere" er bleven en af dets allerbedste Ibsenforestillinger, for
Tiden maaske den allerbedste. Eller rettere det blev bekendt:
efter Paaske nemlig, da Skuespillerne havde været i Berlin og op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
