Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolph Jensen: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489 Fagforeningerne og Arbejdslønnen
Husrum, af Dampskibe er dog utvivlsomt elastisk, om end i ringere
Grad end Forbruget af Bomuldstøj.
Men selv om Forf. havde Ret i sit „ikke videre", vilde hans
Anklage mod Maskinerne dog falde til Jorden. Han indrømmer selv
dette, idet han siger, at den indvundne Kapitalbesparelse ad anden Vej
kommer Samfundet eller Arbejderne til gode, idet den skaber
Mulighed for en stadig større Udvidelse af Industrien. Hvad mere kan Forf.
i Grunden ønske sig? Naar alt kommer til alt, indeholder hans
Bemærkninger ikke noget som helst andet end den gamle Lire om,
at Indførelsen af en arbejdsbesparende Maskine gør Arbejdere
overflødige rent øjeblikkelig. Den Historie var god til at låve
Arbejderopstande paa for hundrede Aar siden, men naar Sagen nu
om Dage diskuteres mellem alvorlige, tænkende Mennesker, glemmer
man ikke, at Overgangen til en ny Teknik aldrig sker ved et
Trylleslag, men ved Nødvendighedens langsomme Pres, lidt efter
lidt, fra Fabrik til Fabrik, saa at den Arbejdsløshed, Maskinerne
har paa deres Samvittighed, i hvert Fald bliver rent forsvindende
i Sammenligning med den, der voldes af Konjunkturerne.
Disse omtaler Forf. ikke med en Stavelse, og dog er der
fornuftigvis ingen Tvivl om, at her ligger den alt overvejende Aarsag
til Nutidens Arbejdsløshed. Det, der karakteriserer Arbejdsløsheden
i vore Dage, er ikke i og for sig dens store Omfang; det er
maaske endda tvivlsomt, om der gennemsnitlig er flere Hænder ledige
nu end tidligere. Men Nutidens Arbejdsløshed adskiller sig fra
Fortidens ved at optræde langt mere voldsomt, mere koncentreret,
kort sagt ved mere at have Karakteren af en Bølgebevægelse, der nøje
følger Konjunkturernes Svingninger mellem Overproduktion og Nødpris.
Med Rette fremhæver Dr. B., at Arbejderne har store Udgifter
til deres Fagforeninger. Det ordinære Foreningskontigent for
Danmarks 96,000 organiserede Arbejdere løb i Aaret 1900 op til ca.
17» Mill. Kr. — en frivillig Selvbeskatning af gennemsnitlig
omkring 2 pCt. af Aarsindtægten1).
l) Naar Forf. anslaar Fagforeningernes samlede Aarsindtægt til ca. 4 Mill.Kr.,
faar dette Tal staa for hans egen Regning; han angiver ikke sin Kilde.
— For en Ordens Skyld bemærker jeg. at Forf.s Angivelse af Fagforeningernes
Medlemstal Januar 1900 er urigtig. Tallet var ikke 95,030, men 95,030 +
1265 = 96,291 5 (jfr. J- Jensen og G. M.Olsen: Oversigt over
Fagforeningsbevægelsen i Danmark, Side 297, Note ***). Da Medlemstallet Januar 1902
var 96,479 (jfr. Statistisk Aarbog VII, Side 121), kan Stigningen i de to
Aar altsaa ikke, saaledes som Forf. antager, have forhøjet den samlede
Kontingentsum i nævneværdig Grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
