Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolph Jensen: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Fagforeningerne og Arbejdslønnen
Forf. spørger nu ganske naturligt, om Arbejderne da virkelig
faar Valuta for dette store Offer, men i sin Undersøgelse af
dette Spørgsmaal gør han sig skyldig i en saa letsindig Benyttelse
af foreliggende Data, at jeg maa nedlægge en bestemt Indsigelse
imod det Resultat, han kommer til.
Fagforeningsbidraget (det ordinære saavel som det
ekstraordinære) betragter Dr. Bisgaard under Synspunktet
Krigsomkostning, fordi det væsenligst er gennem Strejker, at Arbejderne
fremtvinger gunstigere Arbejdsbetingelser. Herimod kan nu straks
indvendes, at Fagforeningernes Midler dog delvis anvendes til
Formaal, som ikke har noget med Lønkampen at gøre. I det før
citerede Skrift af J. Jensen og C. M. Olsen findes en Opgørelse
(meddelt i September 1900) over, hvad der i et enkelt
Regnskabs-aar er udbetalt i Understøttelser. Oversigten omfatter
Fagforbund og selvstændige Fagforeninger med et samlet Medlemstal af
48,000. Til arbejdsløse udbetaltes 106,000 Kr., til rejsende 55,000, til
syge 41,000, til tilskadekomne 11,000, i Anledning af Dødsfald
18,000, alt i alt det meste af 7< Million Kr., som altsaa er
direkte tilbagebetalt Medlemmerne uden at gaa i Krigskassen.
Men jeg vil endda se bort fra den Unøjagtighed, Forf. begaar
ved ikke at gøre opmærksom paa dette Forhold. Værre end alle
smaa og store Unøjagtigheder er det, at hans Metode er urigtig og
vildledende fra Ende til anden.
For det første sammenligner Forf. Lønstigning og Kontingent
i et begrænset, kort Tidsafsnit. Dette er meningsløst, thi
Kontingentet ydes, selv om nogle Aar slet ingen Lønforhøjelse bringer,
idet der opsamles Reservefond til Imødegaaelse af ekstraordinære
Krav under fremtidige Lønkampe. Naar Forf. altsaa
sammenligner Lønstigningen 1892—97 med Kontingentet i Aarene
omkring 1900, kan han umulig vente at komme til et rigtigt
Resultat.
Hvorfor i øvrigt tage Perioden 1892—97?
Arbejdsløn-Statistikken for 1897 (paa Grundlag af Industritællingen samme Aar) er
dog kun i Nødsfald kommensurabel med den for 1892. Dr.
Bisgaard klager over, at vi i en sørgelig Grad mangler socialstatistik;
men hvorfor bruger han da ikke den Statistik, vi har? Den
københavnske Løn-Statistik af 1898 er jo bygget paa ganske samme
Grundlag som den af 1892, men den er ganske vist mindre
bekvem for Dr. Bisgaards Formaal, eftersom den viser en Lønstigning
i 6 Aar af 15 å 19 pCt., medens Stigningen i de 5 Aar 1892—97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
