- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
492

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolph Jensen: Fagforeningerne og Arbejdslønnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492

Fagforeningerne og Arbejdslønnen

Kr. aarlig pr. Mand (jfr. foran), men det er først i de allersidste
Aar, at Kontingentet er steget saa højt; endnu for en halv Snes
Aar siden var det kun et Par Procent af Fagforeningsmedlemmerne,
der betalte over 35 Øre om Ugen, og for 15 Aar siden oversteg
Hovedparten af Kontingenterne ikke 15 Øre pr. Uge (7 Kr. 80 Øre
årlig)1). Det er derfor endog urimelig højt, naar vi anslaar det
gennemsnitlige Kontingent pr. Medlem i hele Tiden siden 1872 til
10 Kr. aarlig eller V» Øre pr. Arbejdstime. Antager vi, at Lønnen
i samme Tidsrum har været gennemsnitlig 8 Øre højere pr.
Time end i 1872 (jfr. ovenfor), ses det, at Gevinsten har været 24
Gange større end Indsatsen. Selv om man nu gaar ud fra, at en
Del af Lønstigningen vilde være kommen ogsaa uden
Fagforeningernes Virksomhed, maa det paa den anden Side erindres, dels at
naar nu 100,000 Arbejdere betaler Fagforeningskontingent, bliver
andre 100,000 mere eller mindre delagtige i de Fordele,
Fagforeningerne tilkæmper sig, dels at en ikke uvæsentlig Part af
Kontingentet, som foran vist, anvendes paa anden Maade end til
Kamp-formaal.

Arbejdernes Tab ved Strejker skænker Dr. Bisgaard særlig sin
Opmærksomhed.

Hertil er nu først at bemærke, at for saa vidt Forf. stiller
baade Kontingentet og Strejketabet op imod Lønstigningen,
begaar han den Fejl at regne dobbelt. Den Del af Kontingentet, som
anvendes til Strejkeunderstøttelse, er jo nemlig, saa langt den rækker,
Erstatning for Løntab ved ledige Arbejdsdage. Hvis jeg gaar ud
med 50 Kr. i Lommen for at gøre Indkøb, og taber min
Portemonnæ, saa at jeg bliver nødt til at gaa hen i Sparekassen og
hæve andre 50 Kr. for dermed at betale, hvad jeg køber, kan jeg
dog ikke med Rette beklage mig over at have mistet 100 Kr.,
først 50 Kr. ud af Lommen og saa 50 Kr. ud af Sparekassen; for
de sidste har jeg faaet Valuta i mit Indkøb. Paa samme Maade:
Arbejderen gaar ud med sin Arbejdskraft for at købe Mad og Drikke;
da han kommer til Fabrikken, er Porten lukket, der er Strejke,
Manden har tabt saa og saa mange Dages Arbejdskraft = saa og
saa mange Dages Mad og Drikke; men Fagforeningen er hans
Sparekasse, han faar Strejkeunderstøttelse. Naar nu Strejken er
forbi, kan han ikke sige, at han baade har tabt det, han kunde
have tjent ved at arbejde, og det han har faaet og brugt af

l) J. Jensens og C. M. Olsens Oversigt, Side 301.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free