- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolph Jensen: Fagforeningerne og Arbejdslønnen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fagforeningerne og Arbejdslønnen

495

nomi og Varepriser i Nutid og Fortid. Jeg skal paa Forlangende
anføre Hundreder af Eksempler paa, at de almindelige
Forbrugsartikler, de Varer der sælges paa det store Marked og som
Arbejderbefolkningen fortrinsvis køber, er bleven billigere paa Grund
af den arbejdsbesparende Teknik, der er fremtvungen gennem
højere Arbejdsløn1).

Dr. Bisgaards Slutningsbemærkninger om Lønstigningens
Indvirkning paa Prisniveauet i Byerne og specielt paa Grundrenten
skal jeg ikke opholde mig længe ved. At Tilstrømningen af
Arbejdere til Byerne bevirker en Forøgelse af Grundværdierne og
dermed en Stigning af Huslejen, lyder jo ganske plausibelt, men paa
den følgende Side paastaar Forf., at Livets Dyrhed og navnlig den
høje Husleje driver Arbejderne bort fra Købstæderne ud paa Landet.
Jeg indrømmer den teoretiske Mulighed af en saadan
Cirkelbevægelse, men jeg tror ikke, at Forklaringen holder Stik i
nærværende Tilfælde. Grundrentens Stigning skyldes Snese af
Aarsager, hvori Arbejdernes Tilstrømning indgaar som en Ener, og
undersøger man Sagen historisk, vil man snart erkende, at her er
et Vekselvirkningsforhold til Stede, hvor Arbejdslønnens Stigning
hyppigere er Virkning end Aarsag. I den første Halvdel af det
19de Aarhundrede strømmede den engelske Landbefolkning til
Fa-briksbyerne, lokkede blot ved en ubetydelig højere Løn og i øvrigt i
Kraft af hundrede Grunde, der kalder Befolkningen fra Land til
By. Arbejderne boede som Dyr i Kældere og Huler. Da skaffede
de sig højere Løn, bl. a. for at faa bedre Boliger og altsaa for at komme
ud over Ulemperne ved den høje Grundrente. — Den Livets
Dyrhed i Byerne, som Forf. delvis lægger Fagforeningerne til Last,
beror jo i væsentlig Grad paa, at Bylivet byder en langt større
Mængde Goder end Livet paa Landet, og selv om man kan sige,
at en stor Del af disse Goder saa at sige paatvinges os, kan vi
dog ikke nægte, at vi faar Vederlag for vore Penge.

Men hvad der er Hovedsagen: Forfatterens hele Betragtning
er kunstig og opskruet. Den Ordning af Næringslivet, der har
muliggjort de høje Lønninger, forudsætter jo netop Byernes Vækst. Det
er da meningsløst at fortælle, at hvis Arbejderne var blevne ude

*) Der gives naturligvis Undtagelsestilfælde, hvor det menneskelige Arbejde
spiller en saa overvejende Rolle i Produktionsprocessen, at en Forhøjelse
af Arbejdslønnen ogsaa blivende maa virke forhøjende paa Varepriserne.
Men saadanne Varer har ringe Betydning i Arbejderklassens Forbrug:
Kniplersken gaar ikke med Kniplinger.

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free