Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimoisk Digtekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
Eskimoisk Digtekunst
Men dette er kun en Del af alt, hvad der findes i Landet af
denne Art.
Her skal fremdrages nogle Prøver paa deres Digtekunst. Der
foreligger Tekstprøver fra vidt adskilte Egne, men dog kun fra den
østligste Del af hele det vældige eskimoiske Omraade: De første
vistnok i Rinks Sagnsamlinger (fra 1866 og 1871) fra Sydgrønland
og den sydligste Del af Østgrønland; senere fra Angmagssalik i
G. Holms etnografiske Værk om de indfødte paa dette Sted; og fra
Baffins Land (Cumberland Sound) i F. Boas’s Værker om de
derboende Eskimoer.
De Sange, jeg i 1901 indsamlede i Nordgrønland, er af to
Arter: dels moderne Viser, der synges til de af de danske
Matroser indførte Melodier og som vel oftest digtes, mens Skibene
ligger ved Kolonien; de handler mest om aktuelle Begivenheder
ved denne og kan sammenlignes med vore Gadeviser; dels gamle
Sange, der let kendes paa de ægte eskimoiske „Melodier"
(Toneforbindelser). Saa længe jeg ikke var kommet nordligere end
Diskobugten, havde jeg det Indtryk, at Erindringen om den gamle
Synge-maade og de gamle Tekster næsten helt var uddød i denne Del af
Grønland. Men da jeg havde overskredet Nugsuaq-Halvøen, fandt
jeg til min Overraskelse i Oommannaqfjordens nordligste og inderste
Kroge et Forraad af dem velbevaret og fik at vide, at man ogsaa
kendte dem oppe ved Søndre Upernavik og nordligere. Gamle
Mænd og Kvinder paa disse Steder huskede endnu med stor
Tydelighed Ordene, Omkvædene og Tonerne. Ofte optegnede jeg de
samme Sange ved flere forskellige Bopladser og fandt fuldstændig
Lighed imellem dem. I andre Tilfælde fik jeg kun Brudstykker, der
forklarede eller supplerede andetsteds opskrevne Tekster. — De
gammeldags Sange bestaar dels af Børne viser, dels af
Trommesange. De sidste kan atter inddeles i almindelige lyriske Sange
(Soquläsut) og de til Haan eller Hævn benyttede Spottesange
(Iwngertut).
Man maa ikke vente noget, der kan maale sig med vore
Eddakvad eller vore Folkeviser. Folkevisens Strofe staar som
Kunstprodukt højt over Eskimoens barnlige Forsøg. Til Gengæld er der
Grund til at tro, at vi hos dette fra gammel Tid isolerede Folk
finder en særlig upaavirket, autochton Digtning. Man tør maaske
tale om en Stenalderpoesi fra disse arktiske Egne. Rimløs og
rytmeløs er den som oftest og uden store Tanker; gennem de svage
Tilløb til en Afglatning stikker Ordenes naturlige Former lige saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
