Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E.: Før og Nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Før og Nu
511
Noter, var bundet i Rigsdagen? Man ser nok, der er nogen Afstand
fra disse Tilfælde, der var de eneste Indvendinger, Grundlovsmændene
kunde tænke sig mod Paragraf 56’s Anvendelse i Praksis, og saa til de
Pakmesteren i Slagelse og Fuldmægtig N. P. Jensen underlagte Pakkasser og
statistiske Tabeller. At hin Admiral opgav Rigsdagen for at slaa Fjenden,
det var kun, hvad man kunde forlange af en Mand, der blev stillet paa
en saadan Post, og at Diplomatens Ærgerrighed vilde føie sig mest
tiltrukket af en overordentlig Sendelse til Udlandet, det turde man vel
ogsaa regne med. Men at en yngre Statistiker skulde anse den ham
betroede Post ved Tabellerne for saa vigtig, at den ikke adskillige Dage
kunde forlades mellem Kl. 1 og i, vilde man sikkert have fundet lovlig
fordringsfuldt.
Karakteristisk nok var ogsaa den eneste, der paa den grundlovgivende
Rigsforsamling opponerede mod Paragraf 56, en Militær, nemlig
Tscherning. Han gjorde sig til Talsmand for den disciplinære, næsten militære
Betragtning af denne Sag, som de ledende Grundlovsmænd netop vilde
tage Livet af. For det første vilde han ikke, at Embedsmændene .skulde
have det godt paa to Maader", det var „en Præmie", som han ikke
vilde være med til at sætte. Dernæst vilde han ikke indføre „den
daarlige Disciplin", at Embedsmænd kunde disponere over deres
Em-bedstid uden deres Foresattes Tilladelse. I det hele ansaa han det for
den værste politiske Skandale, at Embedsmænd skulde kunne „sætte
sig op imod Regeringen".
Men den liberale Tankegang sejrede, og vi fik Paragraf 56.
Hvis dette Spørgsmaal skulde have været afgjort i vore Dage, vilde
vi utvivlsomt ikke have faaet denne Paragraf. Siden Grundlovsmændenes
Dage er der aabenbart i den almindelige Bevidsthed sket et Omslag,
bort fra den frisindede over i den autoritære Synsmaade. Det hænger
sammen med, at det politiske Frisind indenfor alle Partier er i Aftagende,
ja næsten helt er kastet overbord som et altfor aflægs Begreb. Frisind
— det er ikke længer dette Begreb, der giver Mænd deres Plads i det
politiske Liv. En Mand kan vise den mest fuldkomne Mangel herpaa,
og dog hævde sin Plads som radikal Venstremand. Og paa samme
Maade viser Partierne overfor deres Medlemmer et Minimum af Frisind,
som ikke var blevet taalt i ældre Tider.
Det er denne Forskel mellem før og nu, der giver Forklaringen
paa den mærkelige Tildragelse, der er hændet under Forberedelsen til
det forestaaende Folketingsvalg. Der er som bekendt hændet det, at
netop den Side af Regeringspartiet, der af alle anses for den mest
frisindede, baade Minister, de højere Embedsmænd, der har haft deres
Fingre med i Spillet, og det Blad, der repræsenterer denne Fløj af
Regeringspartiet, blot ved at følge deres politiske Instinkt overfor
Paragraf 56, saa at sige uden at vide af det har begaaet et oplagt Attentat
paa denne Paragraf og derved røbet, hvor de, der i vore Dage bærer
Navn af at være Frisindets Salt her i Landet, staar langt tilbage for
deres Fædre.
Anledningen har været saa uskyldig som vel muligt. I den Udkant
af Administrationen, der hedder Statistisk Bureau, et Laboratorium,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
