Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDET I VAADE
et kapitel af en boo
en lille fredelige Landsby paa Falster, der laa tæt
ved Postvejen fra Guldborg Færge til Gaabense, var
i Løbet af faa Timer ikke til at kende igen.
Allerede Aftenen før, om Søndagen, var det
rædselsfulde Budskab kommet. Det var ved Tusmørketid.
Gæssene kom vraltende hjem i en lang Række fra
det tilfrosne Gadekær, Køerne var afmalkede, og der skinnede Lys
ud fra Husene. Folkene holdt sig inde i den skrækkelige Kulde,
og i Ole Hassels store Fæstegaard sad Konen henne ved Ildstedet
med et Træfad i Skødet og spiste med lille Helle, medens Anne
gik til og fra Arnen med Mad til Faderen, gamle Elias og et Par
Husmandsfolk, som var Helligdags-Gæster. Da blev Døren reven
op, og en skingrende Drengestemme raabte: „Fjenden er paa
Lolland, han kommer! han kommer!" Og han kom.
Thi det var i Begyndelsen af Februar i det ulykkelige Aar 1658.
Som alle véd, havde den svenske Konge, Karl X Gustaf, bemægtiget
sig Hertugdømmerne, Jylland og Fyn, og nu havde han netop udført
det Vovestykke, som Krigshistorien ikke kendte Magen til og som
bestemte Nordens Skæbne for lange Tider, at gaa over Isen med sit
Rytteri fra Fyn til Langeland og fra Langeland til Lolland. Om
Lørdagen satte han Foden i Land ved Grimstedgaard, det
nuværende Frederiksdal, og saa drog han uden Modstand videre ind i
det arme, snebedækkede Land, der i umindelige Tider ikke havde set
en Fjende, og hans Soldater bredte sig i deres ustyrlige Triumf
ud over de velnærede Øer. Kongen havde Hast og gav sig ikke
Tilskueren 1903 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
