- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
516

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516

Landet i Vaade

da et Par Ryttere kastede Borde og Bænke fra det nedrevne Hus
paa Baalet, og de stod med Hænderne paa Bagen og stirrede ind
i Luerne med dumme, blændede Øjne og saa’, hvor det vaade Træ
sydede og spyttede, og hvorledes Halmens gule Røg og lette Gnister
føg tilvejrs, fejede hen over dem og slugtes af Mørket

Der var ingen Kro i Byen, men Smeden, som havde sin Esse
neden for Bakken, havde af Lensmanden — maaske ifølge det
gamle Ord, at hvor Gud bygger en Kirke, bygger Fanden en Kro
— Privilegium paa Krohold mod en aarlig Afgift Men det var
ikke Lystighedsraab og Glædesskrig, der i Aften lød derfra.
Rytterne havde bundet Smeden til Hestepælen. De havde straks
skubbet ham bort fra Essen og kastet ham ud af Døren, og da
han havde sat sig til Modværge, havde de slaaet ham til Jorden
med hans egen Forhammer. Da han kom til sig selv, bandt de
ham. Der stod han og maatte se Rytternes egen Fanesmed
arbejde med hans Værktøj og taale, at de slog Tappen af hans
Tønde og drak hans gamle 01. Ryttersmeden kastede Ved paa,
satte Bælgen i Gang, stænkede Gløderne, og den mørke, glorøde
Ild farvede den bundne Mands hæslige forvredne Ansigt. Han var
skævmundet og fuld af Udslet helt op i den skaldede Pande, og
hans graadige Øjne fortalte om Drukkenskab, Fraadseri og
hemmelige Synder. Hans laadne Hue, som var rimpet sammen af et
Ræveskind, der kun var tørret i Luften, saa man mærkede
Kadaverlugten, var slaaet af ham, og Ansigtet drev af Sved og Skægget af
Fraade. Det var Byens kloge Smed, hele Omegnens Skræk, Lægen
for Mennesker og Dyr, Vismanden, Vovehalsen, som ikke frygtede
noget som helst, som havde Magten over Troldtøj og Hekse, som
turde tage Urter om Natten paa Kirkegaarden og Bly af Kirkens
Vinduer, selve Præstens Medbejler og Konkurrent og Dødsfjende.
Rytterne beslog deres Heste uden at bryde sig om ham og holdt
ham undertiden det hvidglødende Jern eller det skummende
Ølkrus for Næsen, naar han rykkede i Rebet og skældte og spyttede.

Mellem Smedien og Gadekæret laa den gamle Brønd, der var
saa dyb, at den aldrig frøs, og Vippen var i stadig Bevægelse op
og ned. Luerne fra Baalet lod dens gamle grønne Brædder straale
i det lyseste Guld, medens Smediens mørke Ild malede dens anden
Side ligesom med Blod. Der blev slagtet ved Brønden. Der laa
Dynger af Huder, Fjer og Indvolde i Pøle af Blod, og Rytterne
løb bort med store Kødstykker, der dryppede rødt i den rene Sne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free