Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
Landet i Vaade
Ryttere Holdt ved Ole Hassels Gaard, der var en af de vestligste
og største i Byen, og faldt over den som Fluer over et Aadsel.
Den øvrige Del af Kolonnen spredte sig omkring i Byens andre
Huse og Gaarde.
En menig Dragon, som red en prægtig Hoppe, der ståk
underlig af mod de andres uanselige Dyr, lod sig straks glide ned
paa Jorden og vilde være falden, hvis han ikke var bleven støttet
af et Par andre. En Forbinding, der var fugtet med Brændevin,
for at der ikke skulde gaa Kulde i Saaret, var snøret sammen
om hans Hoved, men Blodet, der var sivet igennem, var størknet
og havde kaget og skorpet sig sammen over Ansigtet og paa
Klæderne. Han blev baaret ind i Stuen samtidig med, at de andre
med høje Raab stormede ind.
Stuen var efter den gamle Bygningsmaade et stort halvmørkt
Rum, der uden Loft naaede helt op i Taget, hvor det fik Lys fra
Lyren, hvor Røgen fra det aabne Arnested havde sin Udgang. De
svære Tværbjælker, som over Ildstedet laa højere end de andre i
Stuen, var her sorte og sværtede af Røg og Sod, men henne over
det lange Egetræs Bord kunde man skimte, at de var pyntelig
malede med brunrøde og hvide Farver. Rundt langs Væggene stod
Slagbænke og Kistebænke. I den ene Krog længst til højre fra
Fremmerset, var Gulvet trælagt og her var Lemmen til Kælderen
og Mælkehylderne paa Væggen. I det andet Hjørne førte Døren
ud til Stalden og til Stænget i Sidelængen, og tæt ved denne Dør
var der en lukket Skabsseng, men noget indenfor igen den store
aabne Fyrretræs Himmelseng, i hvilken de lagde den saarede Mand.
Ole Hassel, en høj, rundrygget Gamling med langt, glat
nedhængende Haar og et skægløst Ansigt, stod med mimrende Læber
og kunde ikke faa et Ord frem. I Angest og Bæven havde han
ventet det frygtelige. Der havde ikke været Fjender i Landet i
Mands Minde, og han havde kun hørt om en Krig, som noget fjernt,
helt ovre i Jylland, noget forfærdeligt, der ikke kunde naa ham.
Han vidste jo nok, at Fjenden ogsaa var i Fyn, men forstod ikke,
hvad han vilde her. Og Krig kunde da vel ikke være værre end
Pesten? Den kendte han, det var ikke fire Aar siden, den havde
huseret. Fjenderne var vel dog Mennesker, man kunde komme
til Rette med.
Han var endnu i Søndagstøjet og stod stolt i sin Dør, da de
kom, men da en Dragon rev den store Stok med Messingknappen
ud af hans Haand og raabte op paa et Sprog, han ikke forstod,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
