Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landet i Vaade
523
selv. Han havde „onde Øjne" mente de, og at han kunde den
sorte Kunst, var lige saa sikkert.
Bag ved Spillerne stod endnu en Del Ryttere, alle havde de
forvovne, vejrbidte, arrede og senede Ansigter med opstrøgne Skæg,
der dryppede af 01; men hvor forskellige de end var i Skikkelse
og Klædedragt, lignede de dog hinanden i ét: de havde et skarpt,
spejdende, haardt og hungrigt Udtryk i Øjet, der uden at blinke
saa’ langt, ligesom i det ijerne — som Rovdyret ser. Undertiden
lignede de alle Korporalen.
Der blev spillet med knyttede Hænder og lynende Øjne, og
i Spændingens Øjeblikke var de alle tavse og stod lydløse med
stirrende Blik og aabne Munde — saa kom Afgørelsen af hvem
der vandt: Hænder og Arme fægtede i Luften, Kroppene kastede
sig tilbage, de skreg og bandede og lo, anraabte de omstaaende,
der galede af Latter, talte paa Fingrene og pegede, kom med fiffige
Forslag og gav snedige Raad.
Uden at blive bemærket havde den lille Kone af og til listet
sig ud og ind af sin Krog for at rejse en væltet Lygte eller for at
slukke et udbrændt Lys. Hun vaagede over dyrere Skatte, end dem,
hun saa’ flyde i Skarnet.
En pludselig Larm af Stemmer, Stampen af Heste og Klirren
af Vaaben lød ude paa Gaden. En stor, svær Herre i Følge med
en lille indskrumpen Graaskæg kom ind fra Mørket og var ved at
falde over Hestene, der havde strakt sig i Halmen ved Hullet i
Væggen. Det var Rytterløjtnanten, en Mand højt op i Fyrrerne,
han havde en pelgforet Frakke paa med lange Skøder, der
skrævede foran den svære Mave, saa de stod ud til Siderne som et
Skørt og viste en purpurrød Vest, hvorover der var bundet et
folderigt blaat Silkeskærf.
Korporalen rejste sig og gik ham i Møde. de andre blev ved
at spille. Løjtnanten saa’ omkring paa de sovende, blinkede med
de smaa Øjne og puttede Snustobak op i den runde Braknæse med
en lille Ske. Saa spyttede han i Snavset, hvor der var Plads,
gjorde en rund Bevægelse med Armen over hele Stuen og spurgte:
„Drukne?"
„Ja — aa ja," svarede Korporalen, „fedt og kraftigt 01," og
han smilte med de smalle Læber.
Løjtnanten slog Hovedet tilbage med en flot Bevægelse, saa
den gule Hattefjer viftede og det røde Haar, der flød ham ned over
Skuldrene, spredte sig endnu mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
