Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
Landet i Vaade
Tranlamperne og Lysene var for en stor Del brændt ud,
da-var mørkt i Krogene. Kun henne ved Sengen lyste en stor
Hornlygte over den saarede Mand, der uden at røre sig havde ligget i
Dynerne med Støvler og Vaaben. Kammeraterne havde af og til
budt ham Drikke, men han havde kun set paa dem med store
sorte Øjne uden Blik.
Løjtnanten pegede hen paa ham. .Er det Lasse Månsson?"
Og han gik hen imod Sengen, fulgt af Korporalen og den lille Mand,
der stadig søgte at se ham op i Ansigtet, som om han vilde drikke
hvert Ord af hans Mund, hvert Blik af hans Øjne.
„Hvor staar det til, Lasse Månsson?" spurgte Løjtnanten. Men
den saarede rørte sig ikke, hans Øjne gled stadig sorte og tomme
om fra den ene til den anden.
„Feber!" sagde Løjtnanten. „Har I Arkebusadevand?"
Den lille Mand bøjede sit rynkede og bekymrede Ansigt over
Lasse. Hans kortklippede, staalgraa Haar spidsede sig ned i den
furede Pande mellem høje Kriger, som man brugte det paa Gustav
Adolphs Tider, hans elskede, højsalige Herre og Konge, hvis Lig
han for over 25 Aar siden som ung Feltskærer havde været med
til at tvætte i Skolemesterens Hus i Meuchen. Medens han
forbandt Lasse Månssons Saar i Hovedet, gik Løjtnanten sin Vej med
Korporalen. Spillerne sluttede endelig deres Lanter, og der blev
ganske stille. Man hørte kun langt borte, rimeligvis fra Vagtilden,
hvis Skær svagt og usikkert flakkede derude i Mørket, en høj
Baryton synge en lang, lang Soldatervise og næsten uhørligt nogle
Stemmer brumme Kor.
Da sneg den lille, krumme Skikkelse sig igen forsigtig ud af
Krogen ved Arnen og hen imod Døren mellem de sovende Mænd,
men Feltskæreren standsede hende paa Vejen og gav hende Ordre
til at hjælpe sig med at faa Støvlerne af den saarede og at bringe
Vand og Linned. Hun vidste ikke, hvor hendes Mand var henne,
hun vidste ikke, om Børnene endnu laa godt skjulte paa Stænget,
hun vidste ikke, om Dyrene var i Stalden eller slupne ud, hun
vidste intet, men hun spurgte ikke. Tavs hjalp hun med at vadske
den fremmede Mand, der laa i hendes Ægteseng, Husets Helligdom,
og tilsølede den med Blod og Snavs.
P. Fr. Rist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
