Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
(Kamp for Tilværelsen), Survival of the fittest (de bedst
Tilpassedes Sejr i Livskampen) og Natural selection (Naturens
ubevidste Kvalitetsvalg), at den ikke blot maatte begejstre hele
den naturforskende Ungdom, men ogsaa trænge ud i videre Kredse
og vinde Popularitet eller netop ægge til den ivrigste Modstand.
Efter Darwin kunde Udviklingstanken ikke holdes nede; den brød
alle Skranker.
Alle levende Væsener varierer, selv samme Individs Afkom viser
Forskelligheder indbyrdes; en og samme Arts Individer kan da
selvfølgelig heller ikke være ens, men afviger mere eller mindre
og i forskellige Retninger. Da der vel i hver Art fødes flere
Individer, end der er Plads til, opstaar der en Kamp for Tilværelsen,
en ofte meget haard Konkurrence. Denne fører til, at de bedst
egnede o: de til Livet under de givne Kaar bedst udstyrede
Individer overlever4). Og da Individernes Egenskaber i mere eller
mindre høj Grad nedarves paa Afkommet, kan det naturlige
Udvalg efterhaanden medføre en Forskydning af en given Arts hele
Præg. Naar Arten udbreder sig over Arealer med ret forskellige
Livskaar, vil Individer af en vis Beskaffenhed bedst bestaa i
Livskampen paa ét Sted, medens Individer af en anden Beskaffenhed
bedst klarer sig i Konkurrencen paa et helt andetsted, under
afvigende Forhold. Ved et saaledes paa forskellige Steder paa
forskellig Vis foregaaende Udvalg maatte da Arten efterhaanden
kunne udforme sig eller spalte sig til nye Former, der lidt efter
lidt blev saa afvigende indbyrdes, at de maatte opfattes som
forskellige Arter. Og naar Mellemformerne uddøde, maatte alle slige
Forskelligheder træde stærkere og stærkere frem. Geografiske
Forandringer, der i Tidens Løb kan medføre en Isolation af de i
Dannelse værende nye Former, som derved hindredes i at krydses
indbyrdes eller med Stamformen, tænkes at spille en Rolle her, og
ligeledes Forandringer af Klimaet, være sig rent lokalt eller paa
Jorden som Helhed, f. Eks. den gradvis, langsomt foregaaende
Afkøling. Og ved at tage Aar-Millioners Medvirkning til Hjælp
maatte selv store Forskelle mellem Organismerne kunne forklares
ved en successiv Udvikling.
Alt dette var let at forstaa. Det er som Fod i Hose med
denne Teori, navnlig da saaledes som den af forskellige tyske
Forfattere blev skematiseret til populært Brug — i Agitationsøjemed
kunde man sige. Repræsentanterne for denne simplificerede
Darwinisme hører, eller hørte — thi de fleste af dem er vist nu ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
