Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
viklingsteorien udelukker aldeles ikke hverandre; men Meningerne
er meget delte om hvor stor Betydning der skal tillægges hvert
af de fire Momenter.
Omprægningsteorien eller Ny-Lamarckismen9), mener at
Livskaarene — helt bortset fra noget Udvalg — direkte omdanner
Organismerne, saa at disse i alt Fald etter en længere Række
Slægtled bliver fast, arveligt prægede af Omgivelserne, i højere eller
ringere Grad i Tilpasning til disse. Det saaledes vundne Præg
bibeholdes i det mindste gennem nogle Slægtled, ogsaa under andre
Kaar end dem, der fremkaldte Præget — indtil de nye Kaar dog
omsider gør en Indflydelse gældende. Ved Omprægningslæren
spiller Spørgsmaalet om erhvervede Egenskabers
Arvelighed en ganske væsentlig Rolle; her er der stor Meningskamp —
og her staar vi ved et Punkt, hvor Arvelighedslæren helst skulde
klare Vanskelighederne. At Kaarene mere eller mindre tydeligt
præger de fremvoksende Individer, er sikkert nok — men er dette
Præg overhovedet arveligt?
Dette Spørgsmaal har baade teoretisk og praktisk Interesse.
Det vilde dog føre for vidt her at fordybe sig i Sagen 10). Kun saa
meget skal siges, at visse Paavirkninger, der ofte i høj Grad kan
præge Individet, slet ingen Indflydelse har paa Afkommet, medens
andre Paavirkninger unægtelig faar arvelig Indflydelse. Dette sidste
synes navnlig at gælde saadanne Paavirkninger, der, som f. Eks.
meget høje eller meget låve Varmegrader, direkte kan
gennemtrænge hele Organisationen. For blot at nævne nogle
Undersøgelser fra de senere Aar, kan det anføres, at Prof. E. Chr.
Hansen kunde ændre visse Karakterer hos Gærformerne varigt ved
først gennem flere Slægtled at holde dem ved høj Temperatur. Det
drejer sig dog her blot om Tabet af en Evne — Evne til at danne
Sporer — ved den høje Temperaturs Indflydelse. En ny positiv
Karakter er ikke opnaaet. Ogsaa ved den tyske Zoolog Fischers
Undersøgelser over Sommerfuglepuppens Paavirkning ved Varme
eller Kulde har det vist sig, at de særlige Ejendommeligheder i
Sommerfuglenes Farve og Tegning, som ekstreme
Temperaturforhold under Puppelivet fremkalder, undertiden gaar i Arv til
Afkommet, selv om dette opdrættes paa ganske normal Maade. Men
hvor længe en slig Indflydelse holder sig, skal først undersøges.
Og Wettstein har i det i Note 9 nævnte Skrift sammenstillet andre
Erfaringer, der mere eller mindre tydeligt stemmer overens med
dette Forhold. Paa andre Omraader er der derimod ikke Spor af
Tilskueren 1903 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
