Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
Arvelighed at mærke, selv om Ophavs-Individet blev
paavirket meget stærkt af sine særlige Livskaar. Dette synes ret
slaaende at gælde om den individuelle Paavirkning, som betinges af en
rigelig eller sparsom Ernæring resp. Fodringsmaader af bestemt
Natur. Men vel de fleste Praktikere holder her paa Arveligheden.
Det gør dog et besynderligt Indtryk at høre som Eksempel paa
denne Opfattelse saadan noget som at Fodringens Indflydelse er i
høj Grad arvelig — kun maa man passe at Afkommet kommer
paa samme Diæt! Den Slags Arvelighed er ikke meget bevendt,
Saaledes ogsaa med Træningens Indflydelse f. Eks. paa
Væddeløbsheste — selvfølgelig udvikler Træningen Individet, Træningen
er absolut nødvendig hertil, en Skole der skal gennemgaaes —
men det er dog vel nærmest Valget til Avlsdyr af de Dyr, der ved
Træningen viste sig som de bedste, der har betinget at Avlen
skred fremad gennem Tiderne, og ikke som den blandt
Videnskabsmænd ret alene staaende amerikanske Ny-Lamarckianske Zoolog
Cope mener (men med ham mange Praktikere), en arvelig
Indflydelse af Træningen. Hvad man kalder Land-Racer af
Husdyr og Kulturplanter er dog nok ofte Udtryk for Kaarenes
omprægende Indflydelse, men Land-Racens Individer er jo netop
gennemgaaende „paa samme Diæt"’ i Ordets videste Betydning.
For Planternes Vedkommende klages der da ogsaa over slige
Racers Forandring under nye Kaar. Det ses i alt Fald at
Arvelighedsforholdet i disse Tilfælde aldeles ikke fremtræder
rent. Hertil kræves nye omfattende Undersøgelser; indtil videre
maa man i ethvert særligt Tilfælde søge at finde ud af Spørgsmaalet,
om det er Arv eller individuel Paavirkning eller begge i Forening,
der har bestemt en given Organismes Præg.
Et meget interessant Moment møder vi her i den for
Planterigets Vedkommende særlig af Hugo de Vries fremsatte Lære om
en „sensibel Periode" i Individets Liv. Kun under denne
Periode, der vel oftest vil falde i det allertidligste Livsafsnit, kan de
ydre Kaars Indflydelse gøre sig gældende m. H. til Individets Præg,
i alt Fald for visse Egenskabers Vedkommende. Hvor
almengyldig denne Lære er, kan endnu ikke siges; at den indeholder en
vigtig og rigtig Kerne er ubestrideligt. Studier over denne Sag
vil sikkert kunne klare Begreberne meget.
Omprægningslæren vil nu ventelig blive bedre og bedre prøvet
ved eksperimentelle Arvelighedsstudier; men for at disse kan
oplyse om Forholdene i Naturen, vil der kræves Tid og megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
