Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
Taalmodighed. Rent ud afvises kan Omprægningsteorien ingenlunde;
i saa Henseende er flere Forskere, saasom Weismann o. a. gaaede
altfor vidt.
Mutationsteorien antager en pludselig, stødvis Fremkomst
af nye Typer, nye „smaa Arter* om man vil. Disse nye Typer
afviger naturligvis ikke saa meget fra deres Ophav, som fjernt
staaende Arter; men Afvigelserne er dog karakteristiske nok til ikke
at kunne overses. Jeg siger er; thi at der forekommer
Mutationer o: pludselige opstaaede nye Typer, er, ogsaa efter min
Erfaring, ganske utvivlsomt. Dette er ofte bleven hævdet, til
forskellige Tider og af forskellige Forskere. Den fremragende hollandske
Botaniker Hugo de Vries har ved meget omfattende Undersøgelser
konstateret saadanne stødvise Forandringer, særlig for
Natlysslæg-tens Vedkommende. Inden for den „store" Art Oenothera
La-marckiana, en smuk, gul blomstrende Plante, der hører
hjemme i Amerika, men nu er ret udbredt i Europa, har de Vries
først i den fri Natur og derefter ved lange Rækker af Kulturer,
paavist pludselig Optræden af nye Former, nye „smaa Arter".
Disse er straks konstante o: frøægte, selvfølgelig med de
Variationer, som alle levende Væsener udviser, men som i denne
Sammenhæng er uvæsentlige. Ogsaa andre Forskere har iagttaget
lignende stødvis Optræden, af nye Typer, der dog selvfølgelig ikke
afviger meget fra Udgangs-Formen. Hugo de Vries har i et stort,
overmaade betydningsfuldt Værk u) gjort detailleret Rede for sine
Undersøgelser og sammenstillet andres Erfaringer paa dette
Omraade paa en meget fængslende Maade. De Vries’ Opfattelse af
det naturlige Udvalgs Betydning er denne: Alle saadanne
nyop-staaede Typer, der ikke kan klare sig under de givne Kaar,
gaar selvfølgelig til Grunde. Om saadan en ny „lille" Art bestaar
eller ej, afgøres paa denne Maade ved natural selection; men
Selektionen af forskellige Individer inden for samme Art fører ikke
successivt til Dannelsen af nye Typer.
1 et særligt lille Skrift1*), der gengiver et Foredrag, holdt ved
Naturforskermødet i Hamburg 1901, gør de Vries i Korthed Rede
for sin Opfattelse af Mutationers Betydning m. H. til Udviklingen
gennem Tiderne. Jeg maa nøjes med en Henvisning hertil og kun
pege paa, at de Vries antager særlige Perioder i en given Arts
Historie, hvor Mutationerne er særlig talrige og alsidige, Perioder
i hvilke Arten ligesom er kommen ud af Ligevægt. Til andre
Tider er der mere Ro over Arten — men saa kan maaske andre
34*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
