- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
532

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt

Arter være i en Mutationsperiode. Her er vi ved et ret
hypotetisk Punkt i Mutationsteorien, hvor Bevisførelsen er vanskelig.
Hvad Forsteningernes Vidnesbyrd, der i og for sig vel kan
forenes med Mutationsteorien, udsiger om disse og lignende
Spørgsmaal, har Palæontologen Prof. Eoken gjort Rede for netop ogsaa
ved det nævnte Naturforskermøde18). Paa denne Sag kan vi dog
ikke gaa ind her.

Arvelighedslærens Stilling til Mutationslæren er endnu ingenlunde
slaaet fast. Spørgsmaalet drejer sig her om hvorvidt der overhovedet
er nogen Grund til at opstille Begrebet Mutation som noget, der
er forskelligt fra den almindelige individuelle Variabilitet. De
engelske matematisk eller statistisk arbejdende Biologer,
.Biometrikerne" (kaldte saaledes efter deres Tidsskrift „Biometrika", der
begyndte at udkomme i Fjor), med Matematikeren Pearson og
Zoologen Weldon i Spidsen, nægter Berettigelsen af Begrebet
Mutation, og mener derfor ogsaa, at det naturlige Udvalg p Forening
med den almindelige Variabilitet er nok til at forklare en
Type-Forandring gennem Tiderne.

Men jeg tror, at disse Forskere ser helt fejl paa Sagen. For
det første er der stødvise Forandringer. Darwin selv antager dem
under Betegnelsen single variations, og den engelske Zoolog
Bate-son, der staar i skarp Modsætning til og ligger i ret bitter Strid
med sine to nys nævnte Landsmænd, har allerede i 1894
sammenstillet en Mængde Tilfælde, der kun paa en meget søgt Maade —
om overhovedet — kan forklares som Eksempler paa særlig store
individuelle Variationer. Og for det andet kan det bevises, at den
almindelige Variabilitets Udslag ikke er arvelige i det Omfang eller
paa den Maade, som hidtil antaget.

Saaledes kommer vi til en Kritik af den successive
Selektions Teori. Det er den, der kaldes Darwinisme i allersnævreste
Forstand, og som Darwins berømte samtidige, den endnu levende
A. R. Wallace samt den tyske Zoolog Weismann er begejstrede
Forkæmpere for. Som vi har set. hører den engelske biometriske
Retning ogsaa nærmest herhen. Den successive Selektions Teori
tager sit Udgangspunkt i den velbekendte, almindelige Variabilitet,
og hævder, at ved Udvalg af afvigende Individer, der saaledes
fortrinsvis faar Lov til at formere sig, vil den paagældende Arts Type
forskydes i Retning af den paagældende Afvigelse u).

De ganske løse Spekulationer, som navnlig Weismann og hans
Skole her har produceret sig med, lader vi ligge. Særlig gælder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free