Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
dette Betragtningerne over hvor stor en individuel Afvigelse skal
være for at faa Betydning ved det naturlige Udvalg.
Skal Arvelighedslæren tage fat paa denne Sag — og det skal
den — saa er det efter det Galilæi’ske Princip: Maal alt, hvad
der er maaleligt, og gør det maaleligt, som ikke er det!16) Her
har nu netop Biometrikerne store Fortjenester. Gennem
Antropologi og Statistik, særlig ved Quetelets og Galtons banebrydende
Arbejder1®) er Metoder til Maaling og eksakt Vurdering af
Maale-Resultaterne bleven udviklede til Brug for
Arveligheds-Forskningen. Og disse Maalinger har Biometrikerne i høj Grad forstaaet
at anvende og forbedre.
Det var da ved statistiske Metoders Anvendelse paa den
engelske Befolkning, at Galton udfandt sin saakaldte
Tilbageslags-Lov. Galton fandt, at Forældre, der afviger fra Befolkningens
gennemsnitlige, typiske Beskaffenhed, f. Eks. i Højde, faar Børn,
der — naar de er voksne — som Helhed set afviger i samme
Retning som Forældrene, men i mindre Grad. Forældre, der
afveg 3 Tommer fra Befolkningens Gennemsnitshøjde, faar Børn,
der gennemsnitligset afviger 2 Tommer i samme Retning. Børnenes
Afvigelse var altsaa gennemsnitlig */» af Forældrenes. Børnene af
afvigende Forældre nærmer sig, som Helhed set, mere Befolkningens
almene Præg; de „slaar tilbage" ind mod dette Præg. Og ganske
det samme — med noget andre Talforhold — viste sig ved
Dyrkningsforsøg med Frø, ved Undersøgelser over Gravhundes Farver
og Racehestes Karakterer, saaledes at denne Tilbageslagslov
øjensynlig er Udtryk for en gennemgaaende Regel ved Arvelighed
inden for den paagældende Art eller Race.
Hvad der her interesserer os er dette: ved disse Undersøgelser
synes det bevist, at de almindelige Variationer omkring en Races
gennemsnitlige Beskaffenhed virkelig er til en vis Grad arvelige.
Det fremgaar jo ganske klart af Statistikken, ogPearson har endog
nærmere udviklet, hvorledes man fra et matematisk Standpunkt
kan beregne, hvor lang Tid — o: hvor mange Slægtled — der
vil hengaa, inden man ved fortsat Udvalg af de mest afvigende
Individer kan faa en Races Præg forskudt og fæstnet i den
paagældende Retning, saaledes at der altsaa ved Udvalg lidt efter lidt
er dannet en ny Type. Naar en Matematiker gør sligt, tror man
kun altfor let, at Sagens Rigtighed er „bevist matematisk", særlig
naar det er svært at følge Regningens Gang. Den store
Betydning, som Biometrikerne tillægger de Galton’ske Resultater, frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
