Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
sig det for Samfundet gennemsnitlige: d. v. s. vi faar Galtons Lov
forklaret paa den naturligste Maade.
Galtons Lov er altsaa et Udtryk for, at man ved Udvalg af
afvigende Individer i et Samfund faar en ufuldstændig
Sortering af de rene Linier. Og man forstaar let, at for hvert
nyt Slægtled maa Sorteringen ved Udvalget skride frem. Derpaa
beror Udvalgets successive Virkning. I Virkeligheden vil man
altsaa ved dette Udvalg blot mere eller mindre ufuldkomment
isolere allerede tilstedeværende Typer. Derved forstaar man
ogsaa de Vries’ Angivelse, der støtter sig til en indgaaende
Kritik af Praktikernes Erfaringer, at for en enkelt Egenskabs
Vedkommende vil et Udvalg gennem faa Slægtled føre til Grænsen af
det Opnaaelige — nemlig til en praktisk talt fuldkommen
Isolering af ens beskafne Linier.
Men hvorfra kommer disse Liniers Forskellighed, alle disse
Typer inden for et Samfund, en Bevoksning af ren Race? At de
er der, er sikkert, det viser sig ikke blot ved mine Undersøgelser,
men i det hele ved al finere botanisk Forskning. Saaledes har
Prof. Hj. Nilsson i Svalöf fundet talrige mere eller mindre let
ka-rakteriserbare Typer inden for de forskelligste Landbrugsplanters
Racer, og i Raunkiærs nys offentliggjorte smukke Undersøgelser
over Mælkebøttens NaturhistorieM) har han paavist, hvad han
kalder særlige Ætter indenfor de snævert begrænsede Arter, han
studerer. Disse Ætter svarer paa en Maade til mine „rene Linier"
— der er dog bl. a. den Forskel, at mine „Liniers" Karakter er
bestemt ved eksakt Maaling af deres i Tal udtrykbare Egenskaber;
den indbyrdes Forskel mellem Raunkiærs Ætter lader sig maaske
endnu ikke saaledes præcisere — men er derfor ikke mindre væsentlig
og virkelig, ja den umiddelbare Iagttager vil lettere kende disse
Ætter fra hverandre end mine „Linier".
Jeg ser foreløbig ingen anden Udvej end her at antage
Mutationer, altsaa stødvis Dannelse af nye Typer, som Aarsag til de
rene Liniers Forskelligheder. Det er ingen „Forklaring" — lige saa
lidt som Antagelsen af de større Mutationer, der fremkalder nye
Artstyper, giver nogen Forklaring. Men de jævne,
kontinuerlige Overgange, som Darwinismen har holdt saa meget af at
tumle med, har da næppe den Betydning, man har tillagt dem.
Naturen gør Spring, smaa eller store, men Spring alligevel. De
nye Typer opstaar altsaa ved, hvad man kan kalde diskonti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
