- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
539

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

539 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt



til ét, Læren om stødvis Forandring af Typerne. Stødene
kan være ganske smaa, og for saa vidt nærme sig Kontinuitet

Og dernæst Omprægningslæren, som i de senere Aar
mere og mere vinder Tilhængere, men hvis virkelige Betydning dog
maa prøves nærmere.

Ganske anderledes med Læren om de tilfældige individuelle
Smaa-Afvigelsers Betydning i Kampen for Tilværelsen og den
formentlig successive Udformning af nye Typer gennem naturligt
Udvalg af de bedst egnede Individer. Denne Lære, der vist har
været den værste Torn i Øjet paa Udviklingstankens Fjender,
navnlig fordi den vil forklare al Hensigtsmæssighed hos OrganismerneM)
ved Hjælp af tilfældig Variation og naturligt Udvalg, mister mere
og mere Terræn, dels ved Mutationslærens Opgang, dels ved den
direkte eksperimentelle Kritik af dens positive Grundlag,
Antagelsen af de almindelige individuelle Variationers Arvelighed — et
Grundlag, der, som nærmere motiveret, næppe eksisterer.

Det sidste Ord om alle disse Spørgsmaal er langtfra endnu
sagt. I det foregaaende er væsentlig kun en enkelt Side af det
store Udviklingsproblem berørt, nemlig Udviklingslærens Forhold
til Arvelighedslæren. Men dette Forhold er et særlig vigtigt
Moment, og der hersker endnu saa megen Uenighed og Uklarhed paa
dette Punkt, at et Forsøg som det her foreliggende, paa at give
en med nogle Litteratur-Angivelser forsynet Oversigt over Sagen,
forhaabentlig ikke vil føles som overflødigt. Under alle
Omstændigheder vil de to her sammenstillede Forsknings-Omraader, paa
den ene Side Spørgsmaalet om Organisme-Verdenens
Udviklingshistorie gennem Tiderne, og paa den anden Side det fordybede
eksakte Studium af Forholdene mellem Ophavets og Afkommets
Karakter — Arvelighedsspørgsmaalet — i lange Tider kunne lægge
Beslag paa Biologernes største Interesse.

W. Johannsen

NOTER

l) Høffding: Den nyere Filosofis Historie, Bd. II. 1895, S. 399 fif.

’) Paa Dansk bruger vi Ordet Udvikling baade til at betegne Individets
Udvikling, Englændernes Development, og hele Organisme-Verdenens Udvikling
gennem Tiderne — Englændernes Evolution.

*) En overmaade velskreven Redegørelse for Udviklingstankens Historie
giver Osborn i sin Bog „From the Greeks to Darwin. New York 1894.

4) Det er i de Benere Aar fra forskellig Side gjort gældende, al dette slet
ikke passer paa Forholdene i det menneskelige Samfund i civiliserede Lande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free