Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
Profeten Jona
Udviklingen ind i de Baner, som hans højere Interesser kræver.
Det er nu paa hans Bud, at Assyriens og Ægyptens Hærskarer
ruste sig til at bryde frem over Folkene, det er ham, der skænker
Kyros Sejr, og det er paa hans Bud, at Verdner opstaar og gaar
under.
Det var fremfor alt i Profeternes Kreds, at denne Bevægelse
opstod og udviklede sig, men mod denne brød hele Tiden den
gamle partikularistiske Strømning sig, som blot blev tvungen til at
optræde under andre og nye Former.
Jahve var vel, ogsaa for dette Parti, blevet en universel Gud,
for saa vidt som han ejede Magt over alle Jordens Folk, men
denne Magt brugte han til syvende og sidst blot til at fremme sit
eget Folks Vel. De andre Folk var vel underkastede hans Vilje,
men han elskede dem ikke, de var ikke — som Israel — hans Børn,
og strengt taget havde de blot Ret til at eksistere, for at Jahve
gennem dem til sidst kunde forherlige sig og Israel. Den sande
Israelit skulde ikke have nogen Berøring med disse Hedninger,
men han skulde, saa strengt som mulig, gennem sin Kultus, sine
Sæder og Skikke afsondre sig fra den uhellige Mængde. Vel
kunde han for en Tid spottes og undertrykkes, men desto
skønnere skulde Sejrens Dag blive, naar han satte sin Fod paa
Hedningernes Nakker, naar al Magten blev flyttet til Zions Borg og
Juda blev Herre over alle Jordens Folk.
Egentlig er det i den mosaiske Lovgivning, at denne
chauvinistiske og partikularistiske Aand finder et Udtryk, men den har
Talsmænd ogsaa blandt Profeterne, og især er der én, som i dette
Tilfælde er af Interesse for os, nemlig Joel, idet Jonas Bog maaske
kan betragtes som et direkte Stridsskrift, rettet mod de Anskuelser,
som forkyndtes af Joel.
Dateringen af Joels Arbejde har været temmelig omtvistet,
idet man fordum vilde forlægge det til den sidste Kongetid. Nu
derimod er man næsten overalt enig om at regne Joel blandt de
allersidste Profeter og henlægge hans Levetid til efter Eksilets
Slutning, formodentlig c. 450 eller senere. Israeliterne var i hvert
Fald, da Joel skrev sin Profeti, traadt i Berøring med Grækerne,
thi Forfatteren bliver især vred over, at Filistrene og Fønikier
sælger Israeliter som Slaver til „Javans Børn" d. v. s. til
Grækerne. Nogen Grund til ikke ogsaa at forlægge Joel til den græske
Tid, findes ikke.
Joel er en israelitisk Chauvinist af reneste Vand. Naar den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
