Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
Profeten Jona
i dyb Sorg .... Og hvad skal vi nu sige, o Gud, efter alt
dette? Vi har jo forladt dine Bud, som du gav os gennem dine
Tjenere, Profeterne, da du sagde: Det Land, som I nu kommer til
for at tage det i Besiddelse, er et besmittet Land, ved de fremmede
Folks Besmittelse og ved de Vederstyggeligheder, med hvilke de i
deres Urenhed har opfyldt det fra den ene Ende til den anden.
Saa giv nu ikke Eders Døtre til deres Sønner, og tag ikke deres
Døtre til Hustruer for Eders Sønner. Og I skal ikke spørge efter
deres Velfærd og Glæder — paa det I skal blive stærke og nyde
af Landets Goder og efterlade det i Eders Børns Besiddelse til
evig Tid."
Det er mod denne Partikularisme, at Ruths Bog er skreven.
I det ydre synes den saa lidt agressiv som mulig. Det er en kort
Novelle, næsten en Idyl, og Tendensen ytrer sig aldrig i teoretisk
formulerede Sætninger, men kommer kun frem som en Konklusion
af selve Fortællingen. Den handler om Moabitkvinden Ruth,
altsaa en Datter af det Folk, som Israel dengang hadede af hele
sin Sjæl, og denne Moabitkvinde skildres ikke blot som Mønstret
for kvindelig Dyd, men hun gøres ogsaa til Stammemoder for Judas
største Helte: hendes Søn bliver nemlig Fader til Isai, Davids
Fader, — Adressen er tydelig: fra disse blandede Ægteskaber, som
Esras Bog saa skarpt fordømte, stammede selve Kong David;
kunde man da med Esra sige, at de var en Vederstyggelighed for
Jahve?
Ogsaa Jonas Bog har Formen af en Fortælling, og Tendensen
ytrer sig her lige saa lidt i noget direkte Angreb paa det modsatte
Partis Grundsætninger. Men Meningen er ikke desto mindre
fuldstændig klar, og den er aldeles modsat den, som Joel forfægter.
Man kan endog sige, at Bogens Tema er laant fra Joel, skønt
Polemikken netop knytter sig til dette Tema.
Joel havde talt ikke blot om en Dom over Hedningerne, men
ogsaa om en Dom over Israels Folk. „Ja — siger Herren til sine
Børn „sønderriver Eders Hjærter, ikke Eders Klæder, og vender
Eder til Herren Eders Gud, thi han er naadig og barmhjærtig,
langmodig og stor i Miskundhed, og angrer det onde. Hvem véd,
maaske vender han om og angrer."
Naar det gjaldt Israels Børn, da angrede Herren saaledes,
at han opgav sin Vrede og han ynkedes over sit Folk, paa det at
Israel ikke skulde blive en Spot blandt Hedningerne. Det er denne
Tanke, som Forfatteren af Jonas* Bog optager, men han giver den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
