- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
573

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry Madsen: En oldægyptisk Profet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En oldægyptisk Profet

573

faar ham til at profetere, men Vreden, der raser i hans egen
Sjæl; det, han profeterer, er ikke saa meget det, han tror, skal
ske, som det, han tror, maa ske. En saadan Profet møder vi i
Ipu, ringere end nogen af de jødiske, men en Profet. —

For en alvorlig Videnskabsmand kan det ikke i disse Dage
være meget tillokkende at beskæftige sig med Problemer, der
altfor levende minder om Babel-Bibel-Affæren, denne ulyksalige
Strid, der ikke har tjent Videnskaben til megen Hæder. Den
Syndflod af videnskabelige Pjecer og teologiske Traktater, der i
de sidste Maaneder har oversvømmet Tyskland, har egentlig ikke
konstateret andet end, hvor overordentlig let selv kløgtige og
forstandige Folk mister det sunde Omdømme, naar de Spørgsmaal,
de diskuterer, er af en saadan Art, at de sætter Lidenskaberne i
Bevægelse. H. O. Lange hører ikke til dem, der kan mistænkes for at
foretrække Babel for Bibel. Skam og Skade vilde det være, om
hans Opdagelse blev Offer for altfor mange vildt-geniale
Hypoteser. Intet kunde være mere uklogt end af det her omtalte
gammelægyptiske Haandskrift at ville slutte, at Jøderne fra
Ægypten har faaet Ideen til deres Messias-Teorier. Det kan maaske
være muligt, men vi véd absolut intet derom. Det samme gælder
Profet-Spørgsmaalet. Vi maa endvidere gøre os det klart, at fordi
vi i en ægyptisk Tekst finder omtalt Profeter og
Messias-For-haabninger, véd vi ikke noget om, hvor vidt disse Forestillinger
har været yndede og kendte i større Udstrækning, var folkelige
Anskuelser eller blot rent fllosofisk-teologiske; i de religiøse
Hymner og Bønner, som vi dog kender i utallige Mængder, findes
ellers intetsteds Spor af saadanne Idéer. Ogsaa maa vi betænke,
at vi kun véd, at saadanne Forestillinger har været i Omløb i en
bestemt Periode, omkring Aar 2000 f. Kr.; men den
Omstændighed, at man endnu 700 Aar senere har fundet det værd at
skaffe sig Afskrifter af Skriftet, synes dog at tyde paa en ikke
helt ringe Interesse for dets Tanker.

Selv saaledes, ædrueligt og forsigtigt betragtede, er
Resultaterne af Langes Opdagelse af vidtrækkende Vigtighed. Vi har i
den ægyptiske Litteratur lært at kende et nyt og mærkeligt Værk.
Og det, vi hidtil har betragtet som den egentlige Kerne i den
jødiske Religion, det vigtigste, der skilte den fra andre Religioner,
har vi nu truffet hos et andet Folk, tilmed hos et, til kvilket Jøderne
Oldtiden igennem har staaet i intimt kulturelt Forhold.

Henry Madsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free