- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
592

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Foraarets Boger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

592

Foraarets Bøger

Saa helt mandlig S. Kochs Aandsart er, saa ægte kvindelig er det
kvikke Hoved, det selskabelige Naturel, den lette, behændige Haand i en
Bog som Agn as Henningsens store Roman „De Spedalske". Nogen
god Bog er visselig ikke dette „et Genis Værk", som det hed i „Politiken"s
Markskrigersprog. Man læser den i en stadig ubehagelig Halvforstaaelse,
desorienteret over for hele den Bekendtskabskreds, man føres ind i, og
man kender Personerne, som man laver sig dem op, kun halvt igen i
hvad de siger og foretager sig. Det hele „Wirtschaft" paa Nørreager
fremstilles som noget, der er fige ud af Landevejen, men synes Læseren
som faldet ned fra Maanen. Og at f. Eks. den lade og moderlige Fru
Mis engang har forglemt sin husfruelige Anstand og sin Enevold for den
plumpnævede Forpagter, kommer som en Nysen over os; endnu mere
konfunderes vi, naar samme Forpagter, i hvem der synes at være dygtigt
Tømmer for 100 Aar, ender med at gaa i Søen. Men overhovedet
henstilles alle Forhold og Begivenhedernes Gang ikke blot uden Skygge af
Forklaring: saadan er det, saadan sker det, det er ørkesløst at spørge,
hvorfor —, men Læseren har hele Vejen Fornemmelsen af, at Sagen —
som Juristerne siger — ikke er tilstrækkelig oplyst, at vigtige
Incidents-punkter er oversprungne eller i alt Fald skubbede i Baggrunden for mere
ligegyldige Smaating, saa at der ingen Proportioner, intet Perspektiv
bliver i Fremstillingen. Det er lidt „fruentimmeragtigt", saaledes som
der gaas uden om alskens forretningsmæssige Realiteter.

For at nyde Fru Henningsens lystige og livlige Underholdning maa
man holde sig til alle Enkelthederne i, hvad hun fortæller. Her er
hun ogsaa forfriskende ny og straalende rig. Straks saadant noget som
Godsejerens tidlige Morgenbesøg med den saarede „Endemand" hos
Doktorens sætter Læseren i det rette Humør. Hvor er alt livagtig givet —
Bankningen paa Sovekammervinduet, den forkølede Harken, den søvnige
Halvbanden derindefra og de utydelige Spørgsmaal, som bliver borte
derinde i Strømper og Bukser, lidt efter Seleklirren nær ved Vinduet og
saa begynder Samtalen gennem Ruden. Siden: den afbrudte
Morgenkonversation mellem Godsejeren og Doktorfruen, medens hun gaar sin Mand
tilhaande med at forbinde „Endemanden". Hun møder — noterer
Forfatterinden — i „en af disse bløde Morgenkjoler, som unge Piger, der
er vante til at begynde Dagen Klokken otte i Overtøj, anskaffer sig,
saasnart de bliver Fruer, til Tegn paa magelige, frie Tider"; og nu
analyseres Skridt for Skridt hele den ubetydelige, dagligdags Scene i al dens
lystige Meningsløshed: hendes smaaborgerlige Koketteri, Angst for med
sin store Figur at blive kluntet, hans Don Juan-erfarne Sikkerhed — tusinde
smaa Ingenting paa begge Sider af indvortes Bemærkninger og Bagtanker,
Komediespil og Fejltagelser ... alt opfanget med den kvikkeste
Aar-vaagenhed og afdækket med den mest ubekymrede Overlegenhed. Og
gennem hele Bogen holdes man i Aande af denne vaagne
Iagttagelses-sans og u-imponerbare Respektløshed: intet undgaar dette Falkeøje, og
Rovlysten slaar ned ligegodt paa Kvinder og Mænd; aldrig lader denne
Forfatterinde sig overrumple af nogen Følsomhed, aldrig gaa paa af nogen
Højtidelighed. Hun kan dem udenad, i alt Fald paa ét Omraade,
nemlig det erotiske: Huslærerinden paa hendes kolde Tagkammer om Aftenen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free