- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
593

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Foraarets Boger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Foraarets Bøger

593

naar hun endelig har fri — Vandkanden er bundfrossen, og hun har
Uldbukser paa Armene for at sluge en Snes Sider om Millioner eller
Lidenskabeligheder og Mord. Rugehøne-Moderen, der altid maa snuse til sine
Unger og ønsker sig hele sin Seng myldrende fuld af dem, som af
Killinger eller Hvalpe. . Den uendelig mandfolkede Eks-Kaptajn, der ikke synes,
at Kvindfolk bliver rigtig behandlede uden nede hos Tyrken: „ saadan smaa
nogen, de skal vaskes af og pyntes og more sig og hvile sig igen’; han
bliver helt bedrøvelig af at maatte gaa rundt og herse med Roepigerne
ved Markarbejdet — „alle de stakkels Endeskiver, der staar i Vejret deres
ti Timer, ... naar man véd, hvordan saadanne Væsener er skabt."

Det erotiske er jo Fru Henningsens Særomraade — eller egentlig
alle Former for det selskabelig sociale. Hun bryder sig ikke stort om
de Sider i Menneskene, det- vender indad mod dem selv, trænger sjælden
ind i sine Personers Enrum, følger dem heller ikke ved deres
Hverdags-arbejde. Hun ser oftest sine Personer i én Selskabelighed og kender
væsentlig kun, hvordan de gebærder sig, snakker og opfører sig sammen
med andre. 1 „Polens Døtre" var baade Percy Branner og Dukken
portrætterede i Selskabsdragt og i Selskabsbilleder. Naar vi i den nye
Bog en eneste Gang er i Enrum med Hovedpersonen, indvies vi kun i
de lette Flyvetanker, der krydser i ham, medens han staar og tager Bad,
og som skydes bort med det Fur, hvormed Badelagnet kastes af, for at
afløses af Velbehaget, naar han er kommen i de friske rene Klæder.
Ellers er det Samtaler, Samtaler . . . Samtaler, der føres ved Toiletten,
med en Rose i Munden, som bagefter skal fæstes i Haaret, eller medens
et Kjoleliv hægtes, og som afbrydes, naar det er hægtet forkert —
Konversationer ved Bordet eller bagefter ved Kaffen, Udveksling af Skæmt
og Galanterier, alle Arter og Grader af selskabelig Flirt — først og
sidst, hele Bogen igennem en „Høns flyver op, Høns flyver ned "-Erotik
paa kryds og tværs. Der staar som en Dis af Erotik over hele Bogen
— af hede Smil og lange Haandtryk, Behagesyge, Frivolitet, Rivalitet,
Erobrelyst; alle Livets Kræfter spiller og blomstrer for Elskovens Pust.

Omkring den godsejerlige Don Juan tripper Egnens Kvinder om som
klukkende, elskovssyge Høner, og han lyksaliggør efter Tur dem alle.
Originalt sete er de og klædes af Forfatterinden skaanselløst alle af til
Skindet. Den retmæssige Frue, katteagtig kælen med lade, vuggende
Bevægelser, jævnmodig tolererende Gemalens Udenomserotik, naar hun
blot kan holde ham til mellemstunder at opfylde sine ægteskabelige
Pligter og forsyne hende med altid nye Unger at dægge for i Sengen.
Den rødhaarede Doktorfrue med sit endnu blegsottigtynde Blod og sine
endnu længselsfulde Ungpigeøjne, — trods sin Mand og sine Børn
hensygnende i Savn af den rette Eros. Videre den mangtforfarne
Kunstnerinde: Anna Lisa med den spinkle Pigefigur, de leende Tænder, de store
uskyldige Øjne og den forfærdende Oprigtighed i sin Tale — altid fristende
og fristet til at lege forfra igen, altid siddende efter med Skuffelserne,
fordi hun — som Klownen i Cirkus — stedse er „for lilla" til i
Længden at binde Mændene. Endelig „la mattresse en titre" Forpagterfruen,
med sin firkantede Figur og daarlige Manerer, som Godsejeren i Provinsens
Kedsomhed har lavet sig op til at finde pikant og original, men som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free