Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Videnskab og Folkeliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 Videnskab og Folkeliv
Videnskaben vokser ud af Livet Videnskab er Eftertanke,
eller rettere, Videnskabens Spire ligger i enhver alvorlig og stadig
Eftertanke. Og Livet fører selv til Eftertanke, dels som
Forberedelse til Handling, dels i Erindringens Timer.
Eftertanken stiller de forskellige Iagttagelser sammen, medens
vi i det enkelte Øjeblik ofte gaar op i den ene, nærværende
Iagttagelse. Den samler og sammenligner Iagttagelserne og finder
derved almindelige Begreber og Love. Ad denne Vej kommer
Botanikeren til sine Arter og Slægter af Planter. Astronomen
finder Lovene for Stjernernes Bevægelser ved at sammenligne
deres Stillinger til forskellige Tider. Psykologen finder Sjælelivets
Love ved at sammenligne de forskellige sjælelige Tilstande og
deres Forandringer under bestemte Forhold. Saaledes stiger
Videnskaben op fra det enkelte til det hele, fra det smaa til det store,
fra det skiftende til det bestaaende.
Men Eftertanken gaar ogsaa den modsatte Vej — fra det hele
til det enkelte. Den søger de Elementer eller Bestanddele, hvoraf
Tingene bestaar. Kemikeren opløser Stofferne i Grundstoffer;
Fysikeren paa viser Lysets Sammensætning; Fysiologen opfatter
Legemet som en Republik af Geller; Psykologen søger at høre de
enkelte Toner i vort Sjælelivs sammensatte Klang. Vi gør som
Barnet, der tager sit Legetøj fra hinanden for at se, hvorledes det
er indeni.
Ad begge Veje gaar Videnskaben ud fra Livet og søger at
forstaa Livet.
Eftertanke og Videnskab hører til Livets Goder. Glæden ved
at se de store Love og ved at finde de sidste Elementer, — Glæden
ved at forstaa hører for mange til de største Glæder, Livet kan
bringe. Vi forstaar kun de store Forskere ret, naar vi forstaar
den Glæde, selve Brugen af de aandelige Kræfter volder. Jagten
kan ofte volde større Glæde end Fangsten. Det gaar her med
Brugen af de aandelige Kræfter, som det gaar med Brugen af de
legemlige Kræfter. Det kan blive en Lidenskab at hengive sig til
Tankens Arbejde, og Sjælen adles gennem denne Hengivelse.
Michelangelo har sagt om det kunstneriske Arbejde, at intet gør
Sjælen saa ren og ædel, som det at stræbe efter at frembringe et
fuldkomment Værk. Det gælder ogsaa for det videnskabelige
Arbejde. Det er en Form for Liv, som staar ved Siden af de
andre Livsformer med selvstændig Værdi.
Men er denne Værdi ikke utilgængelig for enhver, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
