Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Videnskab og Folkeliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599 Videnskab og Folkeliv
kan ofre alt Liv og al Kraft paa Videnskaben? Og fører den
videnskabelige Interesse da ikke bort fra Folket og dets Liv? —
maaske endog til Foragt for Folkets store Kredse, der ikke paa
første Haand kan blive delagtige i den videnskabelige Eftertanke?
Der er jo endog blevet udtalt den Anskuelse, at Menneskenes
store Mængde kun er til, for at nogle faa store Mennesker kan
naa den højeste Grad af Udvikling. Naar Videnskaben skal have
sit Maal i sig selv, og naar den i sin strenge Form kun kan blive
tilgængelig for faa, saa synes der at banes Vej for et
Aands-aristokrati.
Ogsaa inden for den enkeltes Personlighed synes der at maatte
komme en Spaltning. Thi selv om Trangen til at erkende er nok
saa stærk, saa er det dog kun en enkelt Del af Sjælen, som rører
sig i den, og Sjælelivets andre Sider kommer til at henligge uden
Udvikling. Som den enkelte kan isoleres fra Folket, saaledes kan
indenfor den enkelte Personlighed Sjælelivets Momenter blive
sondrede paa unaturlig Maade gennem en enkelt Trangs Fremhersken.
Her er Farer, som til enhver Tid mere eller mindre vil true,
og som opstaar i nøje Sammenhæng med Arbejdsdelingens
Nødvendighed, saa snart Udviklingen har naaet et vist Trin. Ingen
enkelt kan da repræsentere det hele Folk, og indenfor den enkelte
Personlighed kan Sjælens hele Liv ikke finde sit Udtryk i nogen
enkelt Virksomhed.
Men for at undgaa de Farer, der saaledes truer, gaar det dog
ikke an at berøve det enkelte Livsomraade dets Selvstændighed.
Her er det netop, man maa agte paa, at der er Ting, der kun
kan være Midler, naar de tillige er Formaal.
Kun naar Videnskaben staar som en selvstændig
Livs-interesse, — som en af de. Ting, baade Folket og den enkelte
lever for, tillægger Værdi som Formaal, — kim da kan den
ogsaa blive Middel. Kim da kan den komme hele Folket til
gode, dels ved, at der aabnes Adgang til Erkendelsesglæden
for saa store Kredse som muligt, dels ved, at dens Resultater
gøres praktisk frugtbringende. Den maa have fuld Frihed til
at gaa sine egne Veje; ellers hæmmes den indre og ydre Gavn,
den kan stifte. Og selv naar den mest yderliggaaende Frihed
bliver Forskeren tildel, afbrydes ikke Sammenhængen mellem ham
og det hele Folk. Som jeg har udtrykt det i min Etik: ,Den
lærde Stand maa betragte Forskningen ikke blot som
Tilfredsstillelse af sin egen Drift, men som en social Gerning, der øves
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
