Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Videnskab og Folkeliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
Videnskab og Folkeliv
paa hele Samfundets Vegne. Den enkelte Forsker er sat paa sin
Udkigspost for at iagttage alt, hvad han der kan faa Øje paa.
Naar dette Sindelag besjæler ham, bevarer han Enheden med
Slægten, selv om han føler sig isoleret paa sin ensomme Post, og
selv om han længe bliver miskendt og misforstaaet, fordi de andre
ikke kan faa Øje paa, hvad han har set. Hans Tro paa
Sandheden er tillige en Tro paa Sandhedens Betydning for Slægten."
Her kommer nu dog nye Vanskeligheder frem. Videnskabens
Resultater er ikke altid sikre. Og de kan ikke altid i deres
specielle Indhold og med de bestemte Metoder gøres tilgængelige for
større Kredse. Desuden kommer de ofte i Strid med Antagelser,
Livet af praktisk, personlig Trang fører til at fastholde.
Lad os betragte disse tre Punkter hvert for sig.
1) Videnskabens Historie viser os, hvor ofte den har taget
fejl. Men den viser os ogsaa, at Fejltagelserne ofte har været
frugtbare, idet de gav Anledning til Undersøgelser, der ellers ikke
vilde være bleven anstillede. Urigtige Teorier i Kemien og Fysiken
har været Midler til Fremskridt. Som det med Rette er blevet
sagt: levende Vildfarelser er bedre end døde Sandheder. Død er
en Sandhed, der ikke længere sætter Eftertanken i Bevægelse.
Hvad det gælder om at vække og nære i store Kredse, er
Videnskabens søgende og spørgende Aand og en Sandhedskærlighed,
der ikke forveksler Formodning og Bevis, og som trods al
Skuffelse stadigt arbejder videre. Søren Kierkegaard har sagt, at den,
der beder i Inderlighed til en Afgud, i Virkeligheden beder til den
sande Gud, medens den, der paa udvortes, vanemæssig Maade
beder til den sande Gud, i Virkeligheden beder til en Afgud. Dette
gælder ogsaa for Videnskaben i dens Forhold til Sandheden. Og
en saadan Aand trænger Livet til paa alle Omraader.
2) Hvad Tilgængeligheden angaar, er der en ganske lignende
Betragtning at gøre gældende. Det gælder ikke at fylde med dødt
Stof eller at bevæge til Efterplapren. Den store Kunst i al
Popularisering og al Pædagogik gaar ud paa at vække til Selvtænkning,
til at finde det sande ved egen Virksomhed, til at spørge ret, se,
hvor Vanskelighederne ligger, og bekymre sig mere om Problemer
end om Resultater. Det er den gamle sokratiske Metode, en stor
Kunst, men en nødvendig Kunst, og en Kunst, der kun kan øves,
naar Personligheden sættes ind ved Kundskabsmeddelelsen. Den
forudsætter, at Kundskaben meddeles paa et Livstrin, der svarer
til den og er modtagelig for den. Det er Grundtanken i den hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
