- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
602

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Videnskab og Folkeliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602

Videnskab og Folkeliv

Resultater atter og atter maa prøves over for nye Erfaringer,
saaledes maa ogsaa selve Livstankerne atter og atter prøves med
Hensyn til, om de virkeligt stemmer med Livets Krav og
Betingelser. Thi Livet staar ikke stille, og Overleveringen maa lige saa
lidt tyrannisere det, som Videnskaben maa det. Det gælder at
finde Livets egne, virkelige Krav. Der kan ikke gives nogen
fuldkommen Sikkerhed for, at de allerede er fundne. Under de
religiøse Stridigheders Bitterhed er det en Trøst at bemærke, at den
sidste Maalestok mere og mere ligger her. Livets Ret vil mere og
mere blive hævdet over for Overleveringen saavel som over for
forhastede Slutninger af Videnskabens Resultater. Livets Frihed og
Ret ligger dybere end baade Religion og Videnskab. Thi Livet
giver baade Religion og Videnskab, baade Troen og Eftertanken
deres Ret til at være, deres Motiver og deres Indhold.

Synes der at være Strid mellem Videnskaben og Livet, saa
lad os betænke, at Striden er gavnlig, naar den bringer Klarhed,
og naar den føres paa ridderlig Maade. Og lad os fremfor alt
betænke, at det egentligt aldrig er Videnskaben og Livet, der
strides, men to Former for Liv. Thi i det videnskabelige Arbejde
rører ikke blot enkeltes, men Folkets Aand og Liv sig, og det
gælder blot om, hvorledes den ene Side af Folkets Liv kan bringes
i Harmoni med andre Sider af dets Liv! En fuldstændig
Modsætning mellem Tankens Liv og de andre Former for menneskeligt
Liv vil i Længden ikke kunne bestaa. Denne Overbevisning holder
den enkelte Forsker oppe, naar han føler sig ensom; den maa
ogsaa besjæle dem, hvis Kald det ikke er paa første Haand at
arbejde med i Videnskaben.

Harald Høffding

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free