Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
Brflgge-Udstillinge ns Udbytte
Gennemførelsen af det maleriske. Endda har Genteralteret en
ophøjet Storladenhed, som intet af den gamle nederlandske
Malerkunsts senere Værker atter naar.
Det er ikke faldet til Jorden fra Stjernerne. Til dets
Forudsætninger hører sikkert nok de Billedhuggerarbejder, hvis
berømteste Mesterværk er Mosesbrønden i Dijon. Men hverken disse
eller de os kendte Billeder af Malere, der samtidigt med de store
nederlandske Billedhuggere arbejdede for Hertugerne af Burgund,
kan fyldestgørende forklare, hvorledes det har været muligt for
Malerkunsten lige med ét at opdage og erobre en ny Verden.
En Indskrift paa Genteralterets Fodstykke siger os, at det
paabegyndtes af Hubert van Eyck, „en Mester uden jævnbyrdige",
(major quo nemo repertus), og fuldførtes af hans Broder og
Efterfølger Johannes. Ingen af de hidtil gjorte Forsøg paa at udskille
de to Brødres særlige Andel i det fælles Værk har ført til
overbevisende Resultater. I en Afhandling, der 1899 blev udgivet af
Videnskabernes Selskab i Göttingen, har Otto Seeck med stor
Skarpsindighed søgt at udrede Jan van Eycks Andel i Arbejdet
og naaet til den Slutning, at den baade i Omfang og Værd var
forholdsvis ringe. Umiddelbart efter denne Redegørelse
fremkom en Bog af Karl Voll, en anden tysk Specialist i van Eyckerne.
Den stræbte at paavise, at Huberts Part i Genteralteret er
ubetydelig og at Jan bør gælde for den egentlige Mester. Den ved
sine grundige Arkivstudier højtfortjente Forsker James Weale har
i Hovedsagen sluttet sig til Seecks Opfattelse. En af de fineste
Kendere af gammel nederlandsk Kunst, Max Friedlånder, synes
derimod paa dette Punkt at være ret enig med Karl Voll. Nogen
paafaldende Karakterforskel i Behandlingen af Genteralterets enkelte
Dele lader sig næppe paavise. Hvor sandsynligt det end kan
være, at de mægtige Skikkelser foroven i Alterværkets Midte er stærkt
prægede af Hubert van Eycks ejendommelige Evner, kan vi ikke
opfatte disse skarpt i et Billede, som en anden har fuldført. Han
vedbliver for os at være en Storhed med taagede Omrids, indtil
vi har lært ham at kende gennem ét Billede, vi tør antage malt
af hans egen Haand.
En Dag overraskedes Bestyrelsen for vort Galleri ved et Brev
fra James Weale, som meddelte, at et gammelt Dokument tillod
ham at udpege et fuldt autentisk Billede af Hubert van Eyck —
i Museet i København. Vi havde allermindst hos os ventet at finde
en saadan Skat. Det var en Alterfløj, som viser en Donator,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
