Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
Brflgge-Udstillinge ns Udbytte
stor Bestemthed fraskrevet Jan van Eyck dette Billede, uagtet han
kun kendte det gennem et Fotografi. Men han har rigtignok
ogsaa fraskrevet Jan van Eyck mange andre af hans utvivlsomt
sikre Arbejder, uagtet han kendte dem fra Originalerne. Otto
Seeck har i sin prisværdige Iver for at finde Hubert van Eycks
Værker dømt Portrættet fra Hermannstadt — efter den lille
Gengivelse i Knackfusz’ Eünstlermonographien — til at være et
Arbejde af denne Kunstner.
Kun over for et eneste af alle Brügge-Udstillingens Billeder
kunde Spørgsmaalet om en Henførelse til Hubert van Eyck for
Alvor komme paa Tale.
Det tilhørte Sir Francis Cook i Richmond og fremstillede de
tre Marier Paaskemorgen ved Kristi Grav, hvorfra en Engel
forkynder dem Opstandelsen. Desværre var det ikke fuldkommen
godt bevaret. Luften er opmålt og har faaet Karakteren af det
17. Aarhundredes Malerkunst, flere af Figurerne har lidt; Tonen
i Billedet er ogsaa mørkere end den oprindeligt synes at have
været. Kompositionen har ikke den faste Holdning, som plejer at
udmærke de gamle nederlandske Alterværker. Mange af Billedets
Enkeltheder er ufuldkomne; det er naivt og kejtet paa Punkter,
hvor de gamle nederlandske Billeder ikke plejer at være naive
og kejtede. Alligevel var maaske dette Billede for dem, der ikke
forud kendte det, det allermærkeligste af alt, hvad Udstillingen
førte frem.
Dets Maler har ikke mestret Perspektiven. Yderst mislykket
er Forkortningen af den store, aabne Sarkofag i Billedets Midte,
yderst mislykkét ogsaa Forkortningen af dens lange Laag, fra
hvilket en huldsalig Engel — Søster til Bebudelsens Engel paa
Genteralteret, — henvender sig til de tre Kvinder. I den
grønklædte Skikkelse længst til venstre synes Stillingens Rytme tro
kopieret efter en af de smukke gotiske Træskulpturer.
Statueholdning har ogsaa Jomfru Marias udtryksfulde Figur; hyllet i sin blaa
Kappe lytter Kristi gamle, forgræmmede Moder stille betagen til
Englens Budskab. Derimod har Maleren stræbt at skildre en
livfuld Bevægelse i den rødklædte Maria Magdalene, der knæler
ivrigt udspørgende og sætter sin Salvekrukke paa Sarkofagens Kant.
Og for Fremstillingen af den sovende Vagt har han aabenbart
ikke raadført sig med Skulpturen. Det er rent realistisk
Karakter-skildring af ualmindelig Friskhed og Djærvhed. Særlig kostelig er
Karakteristikken af den bondske Tyksak, en ren Sancho Pansa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
