- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
618

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

618

Brflgge-Udstillinge ns Udbytte

jo iøvrigt ikke glemmes, at først Staffelimaleriets ny Teknik gav
Malerne Midler til at skabe fuldt illuderende Virkning; de
uanselige Miniaturer kan jo ikke i Værd og Vægt for Samtid og
Eftertid maale sig med Staffelimaleriets store Værker. Der kan i
Virkeligheden ikke med nogen Rimelighed tænkes anden
Ophavsmand for disse fortrinlige Miniaturbilleder end den ene afBrødrene
van Eyck. Og da uden Tvivl den samme, som har malt Sir
Cooks Billede, Korsfæstelsen og største Parten af Genteralteret.

Men hvilken af de to Brødre er det? Jan eller Hubert?

For at Jan van Eyck har Andel i Bønnebogs-Miniaturerne fra
Turin, taler en Kendsgerning paa samme Maade, som Rejsen til
Portugal taler lor, at han har malt Sir Cooks Billede. Jan van
Eyck stod 1422—23 i Tjeneste hos Johan af Baiern. Men
Miniaturerne synes jo snarest malte for dennes ældre Broder.

Til Fordel for den Opfattelse, at baade Miniaturerne og den
Række af Malerier, hvortil Sir Cooks hører, stammer fra Hubert
van Eyck, taler den ubestridelige Karakterforskel mellem dem og
de Billeder, som er signerede af Jan van Eyck. Paa
Brügge-Ud-stillingcn hang Sir Cooks Billede Side om Side med Jan van
Eycks store Madonnabillede med van der Paeles vidunderlige
Portrætfigur. Trods Gennemførelsens uforlignelige Mesterskab
virkede det i dette Naboskab som ret tør Prosa. Fra Montren lige
overfor bevidnede rigtignok den lille Madonna ved Springvandet,
at Jan van Eyck i Skildringen af Moderømhed og Moderstolthed
kan naa den fineste Poesi. Men saaledes som hans
Kunstnerkarakter fremtræder gennem hans betegnede Billeder, synes dog
den stille og rolige Fordybelse i Studiet af det stille og rolige at
have været hans bedste Glæde, den nøjeste og grundigste
Virkelighedsskildring at have været den uforlignelige Portrætmalers
stadige Maal og egentlige Evne. Det kan maaske være Tilfældets
Skyld, at hans sikre Arbejder — fraset de smaa Kompositioner
af Abels Drab, — ikke har Motiver af dramatisk Karakter. Men
han viser — i sine sikre Arbejder — ringe Tilbøjelighed og Evne
til at fremstille flygtige Bevægelser og flygtige Stemninger. Hans
Billeder er uden den Patos, som taler fra Fremstillingen af
Kvinderne ved Graven — og fra Genteralterets Midtparti.

Friedländer siger om Sir Cooks Billede, som han tilskriver
Jan van Eyck: „Mesteren færdes her i ungdommelig Dristighed paa
Veje, som han ikke fulgte til Enden." Sandt er det jo, at Jan
van Eyck har gennemgaaet en Udvikling, vi ikke kender.

En væsentlig Bevæggrund for Friedländer (og for andre, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0622.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free