Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. I. Liberalismens Nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske Rigsdagsvalg.
633
kandidaten Postel lod sig udstede ""af sin tidligere Ritmester et
Vidnedsbyrd om, at han i sin Tjenestetid havde været en god —
Officersoppasser, — begge Dele kun for at fange de konservatives
og Antisemitternes Stemmer —, trods alt dette har Demokratiet
ikke kunnet hindre, at det af sine tidligere 50 Pladser i Rigsdagen
kim holdt de nævnte 37, altsaa tabte 13. To af dets Grupper:
„den frisindede Forening" og „den nationalsociale Forening" har
endog set deres Førere falde paa Vejen til Parlamentet. Hverken
den begavede Dr. Theodor Barth eller Fantasten Friedrich
Naumann kan officielt spille Førerrollen længer. Ogsaa Eugen Richter
lykkedes det kun med Nød og næppe at hævde sin gamle
Valgkreds. Den betydelige Kriminalist Professor Franz von Liszt,
der havde sluttet sig til de Barthske „frisindede", begyndte sin
politiske Løbebane med et uventet Nederlag over for de
konservative, et Nederlag, der turde være saa meget mere at beklage, som
netop han ved den forestaaende Reform af Strafferetten vilde have
kunnet tale et vægtigt og næsten uundværligt Ord med. Ogsaa i
Stemmetal har Demokratiet Tab at opvise. Saaledes gik
Stemmetallene tilbage i Baden, Hessen, Sachsen, Jena, og medens de
nationalsociale og „den frisindede Forening" i det mindste kunde
opvise en lille Stemmetilvækst, svarende til Folkeforøgelsen siden
1898, har de to andre demokratiske Grupper, „det Richterske
Folkeparti" og „det sydtyske Folkeparti" endog tabt i absolut
Stemmetal. Det første sank fra 558,300 til 541,000, det sidste fra
108,500 til 92,000 Stemmer.
Man har nu i alle Partilejre drøftet frem og tilbage det
Spørgsmaal, hvorfor Tysklands borgerlige Demokrati for hvert Valg
stedse mere eg mere har vist sig som det, det nu til dags er —
en anæmisk, næppe levedygtig Mikrokosme.
En og anden har jamret over, at det tyske Demokrati alene
derfor, eller i det mindste hovedsagelig derfor, er fordømt til
politisk Afmægtighed, fordi nu desværre engang „den ædle
Individualisme" ligger Tyskheden i Blodet og af den Grund ogsaa
Demokratiet ikke danner én mægtig Blok, men, splittet i saa og saa
mange Smaagrupper, opriver sig selv paa Grund af de enkelte
Partimedlemmers altfor store Selvfølelse. Nu er „den tyske Nations
ædle Individualisme" imidlertid uden Tvivl en Legende. Naar man
overhovedet kan og vil udtale en Fællesdom over et af de
forskelligste Elementer sammensat Folk — og det er jo til syvende
og sidst ethvert Folk —, saa maa man frimodig tilstaa, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
