Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. I. Liberalismens Nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
De tyske Rigsdagsvalg. 636
at danne et saakaldet ,Kartel" med de konservative Partier mod
Socialdemokratiet, saaledes i Magdeburg, saaledes i flere af
Kongeriget Sachsens og Ærkehertugdømmet Hessens Valgkredse, som
f. Eks. i Kredsen Alsfeld-Lauterbach, hvor Nationalsociale og
Fremskridtsmænd af Typen Richter, i dette Tilfælde ganske vist med
den ostentative Front mod Antisemitismen, foretrak at give en
nationalliberal Kandidat deres Stemmer i Stedet for at understøtte
Socialdemokraten. Men alt dette var kun Forspillet til
Omvalgenes Taktik. Ved Omvalgene var Stillingen for Demokrati
og Socialisme denne: Socialisterne var paa Omvalg i 12, de
borgerlige Demokrater af alle Afskygninger i 38 Kredse. I 20 af
disse Kredse stod Socialisme og Demokrati imod hinanden.
Derimod stod ved Omvalgene Socialismen i 102, Demokratiet i 18
Valgkredse lige over for Reaktionen i dens forskellige
Formumninger. I 13 af disse Kredse stod det i Socialisternes Magt at
hjælpe den demokratiske Kandidat til Sejren, medens det paa den
anden Side i 40 afhang af Demokraternes Holdning, om de
socialistiske Kandidat skulde sejre.
Medens nu Socialdemokraterne næsten overalt besluttede sig
til ved Omvalgene at støtte den demokratiske Kandidat mod de
konservative, klerikale o. s. v., og det ogsaa, hvor der af
partitaktiske og Anstands-Grunde ikke kunde blive Tale om en saadan
Understøttelse, som f. Eks. i Marburg, gjaldt for selvfølgeligt at
man ikke kunde stemme paa den reaktionære Modkandidat, fulgte
Demokraterne netop den modsatte Vej. Dog maa man her gøre
Forskel. I en Række Valgkredse: Badens Kredse, Byen Leipzigs,
Ansbach, Flensborg, Lauenborg, Mülhausen i Elsasz og nogle faa
andre stemte i det mindste en Del af Demokraterne underhaanden
for Socialisten. Aabent at tage Stilling vovede, saa vidt jeg ved,
kun den af HistorikereTi Professor Lndvig Quidde i München
ledede gammel demokratiske Gruppe saavel som de Richterske
Frisindede under Førelse af Sagføreren Dr. Harmening i Jena, begge
Dele forsvindende Smaahobe paa henholdsvis 715 og 442 Stemmer.
Det var Undtagelserne, men nu Reglen! Vi kan imidlertid her
kun fremdrage nogle særlig iøjnefaldende Eksempler, fordi
Optællingen af alle de Valgkredse, i hvilke de frisindede afgav deres
Stemmer for reaktionære Kandidater, i sig selv alene vilde have
fyldt et helt Maanedshæfte. I Eisenach understøttede de
Richterske Demokrater de Nationalliberale, fordi . . . „heller ikke Luther
nogen Sinde vilde have afgivet sin Stemme for en Socialdemokrat",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
