Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643 Erik Axel Karlfeldt
Der er Hytten paa Heden, over hvilken Majdagens Sol og
Glans strømmer ud, medens Søndenvinden, den glade Sanger,
blæser over Aasen. Det er Ødemarken, naar Høsten har .strøet
Gulvet fuldt med gyldne Smykker", medens Vellydsfloderne fra
det store Fyrreorkester vandrer milevidt bort og Sommeren lader
sit Afskedsblik sendes over de ,öde salar" eller øde
Vinterlandskaber .långt borta i världen", ulmende Kulmiler og Fyrrestammer,
blandt hvilke „susar den digre tjåderns flykt," — og der kan ligge klar
og frisk Frostluft derover. Om dekadent Digtning har foretrukket at
se paa Naturen som paa et ophedet og yppigt Drivhus, er dette i
Modsætning dertil det karriges, det ikke yppiges, Skovbærrenes og de
brune Straas Poesi. Den blegrøde Lyng, Hedens Blomst og den
fattige En har der sit Hjemsted. Paa dem har Digteren kastet
sin Kærlighed, og de kan ogsaa tjene som Symbol for en Side af
en Digtning, i hvilken de er blevet levende som aldrig før i
svenske Vers.
Med Jægerens benaadede Blik ser han den statelige Elg, der
ikke aner Uraad, træde frem i Maaneskæret. Det herlige Dyr
vokser i hans Fantasi til en Ødemarkens førstefødte, som han
ikke nænner at fælde fra et Baghold. Med Landmandens og
Bondens erfarne Blik for Tegn i Vejrets Skiften, og for Maanens
Rødmen og Blegnen og for alt hvad det betyder, synger han „vid
Lambertsmässan" en Hymne til Maanen, saadan, som den aldrig
har været sunget af et Nutidsmenneske, i et Udslag af primitiv
mytologisk Kraft. Saaledes tænker man sig, at Frejr- og
Tordyrkelsen opstod i den hedenske Tid. Digteren føler sig i
Værdighed og Mystik som en Naturguddoms Præst.
„Dig (månan) offra de sorlande lundar och brunnar
och suckarnas ånga och vildmarkens lukt.
All jorden ditt lof förkunnar
du höstkung, med kårna och frukt."
Medens Karlfeldts Syn paa Landskabet er alvorligt og lyrisk,
kommer der i Reglen nogle humoristiske Elementer ind ved hans
genremæssige, livlige Staffage. Hans Fridolin taler om sit
„Pung-makarbo", hvor han har levet sin lystige Ungdom, og som for
øvrigt næsten synes at være bleven et Symbol i al Almindelighed
for Digtenes Milieu. Her skildres et lystigt „Mellem-hinanden".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
