Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
Erik Axel Karlfeldt
og Pigen ved Gærdet, kun at hans Væsen er forfinet til
Ridderlighed og hans kvindelige Modparts til Blufærdighed og Ynde.
Uroen, Spændingen, Anelserne, naar Eros’ Fortryllelse har
ramt et ungt Sind, har ligeledes i Karlfeldt sin Digter.
» — jag ej längre sjunga kan,
ej skratta friskt, blott småle tungt
jag är ej barn, jag är ej man.
mitt blod är längtansjukt och ungt*.
Hvor fortryllende er ikke den Raadvildhed, der er malet i
disse Linier. Mer end ved noget andet Livsafsnit, hænger
Digterens Hjerte ved disse „tidiga ungdomsår — då sjålarne dikta den
sång — som lifvet skall sjunga, men aldrig formår — att ge röst
som den anats engång." Og det er vel nærmest Kærligheden til
alt dette gryende og spirende, som har lagt Karlfeldt paa Læberne
et Digt, der staar paa Højde med det bedste inden for den svenske
Lyrik, de vidunderlige Linier om, hvorledes
.intet år som väntanstider,
vårflodsveckor, knoppningstider,
ingen maj en dager sprider
som den klarnande april.
Intet år som längtanstider,
våntans år, trolofningstider.
Ingen vår ett skimmer sprider
som en hemlig hjårtanskår’
Det, der har formet alle disse Billeder, er det unge, sunde,
begavede Kulturmenneskes Følelse for helstøbt, ung og harmonisk
Natur, Menneskenatur, Menneskelighed. Disse solbrændte Knøse
og barbenede Piger i Skoven og paa Landevejene, deres Erotik
bliver derfor en Drik af selve Kildevældet — Naturens og
Ungdommens. De betragter hverandres Skønhed i uberørt
Henrykkelse, i hel og umiddelbar Betagelse, som den udlærte Kærlighed og
Dekadentlyrikken aldrig kan erstatte med Raffinementets fattige
Surrogater. O denne uforfalskede, sunde, herlige 16- og
20-Aars-Sanselighed, som beruser med Vaarens Kraft, uskyldig og
ureflekteret som Naturen, fordi den er Naturen, stedse fornyende og
fornyet. Vi træffer den kun sjælden i Poesien, men vi møder den
her; ikke udfordrende eller fræk, kun nærværende og levende som
Solskinnet i Verden omkring os lever.
Herover formes en Klangharmoni af sjælelige Fornemmelser,
tonende fuldt og rent som paa den gamle Romantiks Tider, men
uden deklamatorisk Patos og Pose. Stundom sarte og fine og
tusind Mil borte fra den lystige, burleske Poesi, snart skælmske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
