Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652 Erik Axel Karlfeldt
af Savn og den mutte Ensomhedens Resignation, som i saa høj
Grad giver den sit Præg, og som efter min Mening er det
væsentlige i den Type, Karlfeldt har skabt, Fridolinskikkelsen.
Til denne Figur findes der for øvrigt flere Præludier og Anslag,
baade i Forfatterens første Bog, hvor den endnu ikke selv
optræder, og tillige i begge Fridolinsbøgerne. Som ung kan
Frido-lin f. Eks. godt have været den unge Spillemand, der véd, at han
maaske maa spille Bryllupsmarchen, naar hans stolte Elskede
engang gaar til sin Brudeseng: »Gud nåde den, som år fattig,
glömd och ung" — i Sommerens glade Tid. Noget af Fridolin
findes i Snedkeren Krylbom, som Digteren helliger en „ode på
dess fyrtionde årsdag". Krylbom bejtser Brudesenge og laver
Vugger, men med hans eget Ægteskab trækker det i Langdrag.
Men skønt han ikke længere er smuk, møder hans Blik Pigernes
og Pigernes Tanker kredser „som en myggsvårm" omkring den
magre, lystige Ungersvends Seng. „Håkon" hedder en anden, en
„ful och fattig karl", „en ensam karl på heden". Ved hver Vind,
der blæser, en fra hvert Verdenshjørne, en paa hver Aarstid,
drømmer han om Hilsen fra en eller anden Mø, der skal bo —
ensom som han — langt borte i Verden. Kunde han i det mindste
faa Skovens unge Trold, som pryder Haaret med Hasselblomster,
naar Vestenvinden bringer Vaar; det vilde være haardt, thi hun
var jo et Trold, men dog bedre end at gaa ensom. Og den
ensomme, troligvis saa smaat formuende vederhæftige Ungkarl i
Ødemarkens øde Husmandsstuer i Aftnernes og Høstens Mørke, kommer
atter og atter igen. De drivende Skyer og de sorte Regnskyl over
Heden giver en næsten ossiansk Tone til et af disse Digte, det
besynderlige og stemningsrige „Irina".
Men særlig „Fridolin" er blevet Personliggørelsen af
Digterens Følelsesliv. Fridolin er en studeret Mand af Bondeæt, som
er vendt tilbage til Landsbyens Arbejder og lever blandt Folket.
Som sine Fædre nyder han „sin hvetåkers frukt och sina
bfir-markers saft" og med Livkjolens uhyre Skøder over Armen danser
han til Bondeviolinens Toner og løfter sin Pige højt mod
„hostmånens röda kastrull". Han er en paalidelig Mand, en
velsitueret Mand og han sidder trvg og værdig i Sogneraadet, men
for øvrigt kan han godt digte raske Viser for Bygdens Ungdom og
finde paa pompøse Blomsternavne, Leander Liljekvist og Selinda
Flåderblom. Fridolin glemmer aldrig sin egen raske Ungdom, og
at den er forbi, at „vårgigan år sprucken och gömd", gør ham ve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
