Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: En Tale i Senatet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Tale i Senatet
675
I Tankens Rige rækker vi lige saa højt og lige saa langt som nogen
af vore Rivaler, længere maaske, dette tager jeg ikke i Betænkning at
sige. Men tror De ikke, at med Hensyn til Energiudfoldelse, i
Handlingens Verden er der mange, til hvem Frankrig har fæstet store
Forhaabninger, der undertiden har undladt at udnytte denne Energi, hvad der
i dette Tilfælde betyder at de har svigtet deres Pligt?
Maa jeg først sige, hvad jeg tænker: De store Pligter er
forholdsvis lette. Til at opfylde den store Pligt at give sit Liv for
Fædrelandet vælger man ikke, ja søger ikke engang efter Helte. Man kalder
alle uden Forskel paa Slagmarken, og alt i alt maa man sige, at enhver
dér gør en ærefuld Figur som Kriger.
Men den lille Pligt, der bliver ubemærket, som skal gentages Dag
for Dag, som ikke büver belønnet, men som fører til Konflikt med de
overordnede, der er interesserede i at opretholde Misbruget, den er det
kun en lille, meget sjælden Elites Sag at udføre. Og dog er det den,
der i Statshelheden forbereder de store Triumfer, hvilke vi alle ønsker for
vort Land.
Det er derimod alles smaa Uefterretteligheder, Hverdagenes
ubetydelige Forsømmelser, der samler sig, opsummeres og frembringer den
modsatte Virkning og gør, at de Institutioner, de Vaaben vi skal bruge, ikke
tiltager, men endogsaa formindskes i Værdi og som til sidst, samlet til en
Helhed, bliver en virkelig Forbrydelse mod Nationen og mod Fædrelandet.
For Tiden er alle Franskmænd dekorerede, de vil snart alle have
faaet deres Statuer, men mon Landets Værdi, dets Magt i al
Almindelighed forøges ved denne straalende Udfoldelse af Pragt? Jeg tror det ikke."
Sandheden af disse Ord for Frankrigs Vedkommende er indlysende
for dem, der blot flygtigt har haft Lejlighed til f. Eks. at komme i
Berøring med fransk Administration og været Offer for den Skødesløshed
og Dovenskab, der kendetegner alle disse Embedsmænd, næsten uden
Undtagelse, men for øvrigt har Ordene Adresse overalt, ogsaa hjemme hos os.
Man forstaar efter disse Ord, hvorledes Clemenceau som Udtryk for
sin Velvilje over for Krigsministeren personlig kan bruge følgende Udtryk:
„un bon Français, un républicain, un philosophe, un homme de bonne
volonté." Og dog, hvor lyder det mærkeligt i vore Øren! Kunde man om
en eneste dansk Politiker bruge Ordet Filosof uden at blive latterlig? Kunde
det overhovedet bruges i dansk Politik som andet end Skældsord. Det
vilde være interessant at sammenligne denne Tale med lignende
Forhandlinger i den danske Rigsdag, f. Eks. Jens Busks Taler i sin Tid. Jeg
har ikke Materiale dertil i Øjeblikket, men ogsaa uden konkrete Eksempler
er det umuligt at tage fejl af den store Forskel der er mellem denne
Maade at konkludere og den, der sædvanlig bruges af danske
Rigsdagsmænd. En Forskel saa stor som den, der er mellem Sammensætningen
af de franske og de danske Kamre, mellem Bønder og Akademikere.
Del er sandt nok, at i Danmark er de ikke alle Bønder, men det er
alligevel den Linie, der gaar fra Husmand til Godsejer, der danner
den brede Grundplan, medens i Frankrig den tilsvarende gaar fra
Journalist (i Ordets løseste Betydning) til Filosof (i Ordets bedste
Betydning: Tænker). Man har ogsaa hjemme haft Følelsen af, at dette var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
