- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
679

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. II. Nederlandsk og fransk Malerkunst fra det 15. Aarh.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brilgge-Udstillingens Udbytte

679

Men gennem hele den gamle nederlandske Malerkunst lyder
dog Kirkeklokker og Orgeltoners Brusen, og kalder til
Paaskeglæden i Foraarets Gry, til Genteralterets store Pinsefest, til Rogier
van der Weydens gribende Udlægning af Passionen, og paa hver
den Helgendag, der i Breviariet staar antegnet med zinnoberrød Skrift,
til de smaa Kapeller, i hvis Alterbilleder Memlinc og Bouts saa
barnefromt har fremstillet Martyrernes englelige Taalmod og
Helgeninderne med deres Blomsteransigter og deres Duesjæle. —

Rogier van der Weyden: Kristi Nedtagelse af Korset

Mest af den mørke Kirkealvor har Rogier van der Weydens
Kunst. Repræsentationen af de forskellige Malere var paa
Udstillingen selvfølgeligt tilfældig og ulige; af Rogier van der Weyden
havde den — ligesom af Mesteren fra Flémalle, sikkert hans
Værk-stedsfælle, efter Hulins Formodning Jaques Dåret, — paafaldende
lidt at fremvise. Rogier van der Weydens faa og smaa Billeder
paa Udstillingen godtgjorde dog, at han er en af den nederlandske
Malerkunsts største Personligheder. Glimrende karakterfuldt var
et Brystbillede af en ældre, mager Mand med optrukne Bryn,
uden Tvivl en dygtig, klog og fin Diplomat. Mest betegnende for
Malerens særlige Evner var dog det lille Billede fra Museet i
Brüs-sel af Kristi Nedtagelse fra Korset. Saa gribende, saa rystende

43*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free