Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. II. Nederlandsk og fransk Malerkunst fra det 15. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680
Brflgge-Udstillingens Udbytte
har næppe nogen anden Mester evnet at fremstille Langfredags
bitre Kvide. Den gamle Moder favner med bristefærdigt Hjærte
Sønnens blege, stivt udstrakte Lig med de blodige Vunder og
kan ikke slippe sine Læber fra dets kolde Kind. Johannes støtter
hende tro og synes varsomt at ville drage hende bort; ved Ligets
Fod synker Maria Magdalene sammen i Smerte. I en øde Egn,
hvor kun et Par bladløse Træer rager op, tegner Korsets Fod sig
mod Aftenrøden, som viger for den mørke Sky, der afslutter den
foroven og sænker Nattens Fred og Glemsel ned over det skumle
Rettersted, hvor Frelserens Blod er blevet udgydt. Vi forstaar ved
at se et saadant Billede, at det hverken blev van Eyckernes
banebrydende og fuldkomne Malerkunst eller den højtberømte Memlincs
indtagende Søndagsblidhed og fine Skønhedsfølelse, som i
Virkeligheden bar den nederlandske Malerkunsts Ry og Indflydelse videst
ud i Verden. Det var Rogier van der Weydens stive og kantede,
skarpt og haardt skaarne Skikkelser. Baade i Tyskland og
Spanien blev de Malernes beundrede Forbilleder. Thi de alene
evnede, selv hos forhærdede Tidselgemytter, at vække den kolde
Gysen, der farer gennem Marv og Ben; de alene ævnede overalt
at stikke ind i de haardeste Menneskehjærter og bringe dem til
at bløde.
Naar man paa Udstillingen fra dette Billede gik over til den
Væg, hvor Dieric Bouts’ Hovedværker hang, kunde man have en
Smule vanskeligt ved at tro, at det var rigtig Alvor med de
skrækkelige Martyrscener, Bouts liar fremstillet. Den hellige
Erasmus lader med altfor englelig Taalmodighed Tarmene blive haspede
op af sin opskaarne Bug. Den hellige Hippolit ligger altfor
urimeligt rolig, medens fire Heste traver i hvert sit Verdenshjørne for at
slide ham Lemmerne fra Kroppen. Men ser man længe og
opmærksomt paa Bouts’ Billeder, — som man skal se paa alle de gamle
nederlandske Billeder, — forsoner man sig med deres
Underligheder, og indrømmer, at Udtrykket for Lidelse, saa spagfærdigt
det end er, ikke mangler Finhed. Følelsens Sprog behøver jo
ikke altid at tale i stormfuld og lidenskabelig Patos; det sagte Suk
kan tolke den allerdybeste Ve. Med sin næsten barokke Naivitet
hører Bouts til de mest indtagende af de gamle nederlandske
Malere. Noget af det bedste, Udstillingen viste af ham, var et
lille Brystbillede af en yderst godmodigt udseende Mand med
spilende, livfulde Øjne og med en snorrig høj rød Hue paa Hovedet.
Det var ikke frigjort for Bouts’ paafaldende Svagheder som Teg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
