- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
688

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. II. Nederlandsk og fransk Malerkunst fra det 15. Aarh.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

688

Brflgge-Udstillingens Udbytte

kendelig Lighed med Madonnabilledet i Brüssel og Alterværket i
Moulins. Det var en Alterfløj; en gammel ærværdig, men rigtignok
næsten barok grim Dame præsenteres af Maria Magdalene for den
Madonna, der har været fremstillet i Alterets nu tabte Halvdel.
Farverne i Dragterne var dejlige, men Hovederne dog det bedste;
ingen af van Eyckemes nederlandske Efterfølgere har skabt noget
mere livfuldt og karakterrigt. Det hørte til det ypperste,
Udstillingen viste os.

Allerede for flere Aar siden er der fremført den Formodning,
at Alterværket fra Moulins skyldes Jehan Perréal, kaldet Jehan de
Paris, efter Fouquets Død (før 1481) Frankrigs dygtigste og
navnkundigste Maler. Georges Hulin har i sit kritiske Katalog fremført
og kommenteret en Række Iagttagelser, som efter mit Skøn virkelig
gør det overvejende sandsynligt, at Jehan Perréal ikke alene har
malt Alterværket i Moulins, Madonnaen i Brüssel og den gamle
Dame under Maria Magdalenes Beskyttelse, men ogsaa en Række
af Billeder, som Camille Benoit i en fortjenstfuld Studie over
gammel fransk Malerkunst (Gazette des Beaux Arts 1901) har
villet tilskrive forskellige Kunstnerhænder.

Men det ér i hvert Fald sikkert, at Jehan Perréal ikke var
Frankrigs eneste dygtige Maler i det 15. Aarh. En Mængde gode
Billeder, der snart har været kaldt italienske, snart franske, snart
spanske, snart tyske, er uden Tvivl Værker af fransk Malerkunst.
Til Brügge-Udstillingen var der under Navnet Antonello da
Messina sendt et mærkeligt og ypperligt Billede, der fremstillede
Nedtagelsen af Korset. Det mindede en Smule om Rogier van der
Weydens Skole, men ogsaa en Smule om Piero della Francesca.
Det var sikkert sydfransk. Paafaldende var i mange af de franske
Billeder en vis Udygtighed i Haandelaget, forbunden med dyb
kunstnerisk Følelse for smuk og stilfuld Virkning. Et af de i Fjor
til vort Galleri indkøbte Billeder antager jeg for at være fransk.
Det er et Madonnabillede, den ene Fløj af et Dobbeltalter, hvis
anden Fløj har haft Donatorens Portræt. Stilen er en Blanding
af italiensk og nederlandsk, Udførelsen er ret haandværksmæssig,
især i Madonna, Barnet er smukt og minder svagt — rigtignok
kun svagt — om Jehan Perréals Børn. Jeg har set dette Billede
ved Siden af Cranachs Venus, som dog er en ualmindelig smuk
Cranaeh. Granach blev ganske knust af den Højhed og Fornemhed,
der er i det uanseelige Madonnabilledes Stil. —

Indtil den seneste Tid er der i Frankrig skænket fransk Ma-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free