- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
707

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Jørgensen: Pavedømmet og Kulturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pavedømmet og Kulturen

707

Men Tidspunktet for Statens Emancipation kan fastsættes
med samme Nøjagtighed som Tidspunktet for Slaget ved Austerlitz;
denne Nutidens første store Frihedsbevægelse indledes nemlig med
et af de mest dramatiske Optrin, Historien kender.

Ved Middelalderens Udgang — d. e. ved Slutningen af det
trettende Aarhundrede — var Frankrig det skønneste Rige paa
Jorden, det me§t oplyste og det allerkristeligste. Den store Ludvig
den hellige havde bygget det og smykket det, og Paris var
Midtpunktet for Verdens intellektuelle Liv. Her skete da ogsaa først
Kulturens Løsrivelse fra dens Moder Kirken og Statens Frigørelse
fra Pavens Formynderskab. Og den, ved hvem denne dobbelte
Fødselsproces skete, var Ludvig den helliges Sønnesøn, Filip den
smukke, en af Frankrigs største Regenter.

Overfor Filip den smukke stod Bonifacius VIII, en af Kirkens
største Paver og en Olding paa 86 Aar. Filip ophidsede det
anti-pavelige Parti i Rom imod ham, Partiet Colonna, der fra gammel
Tid stod rustet mod Partiet Orsini, og den 7de September 1303
overfaldt Kongens Udsendinge Bonifacius i hans Sommervilla i
Anagni, og Colonna, der var en personlig Fjende af Bonifacius,
slog Paven i Ansigtet med sin Jernhandske. Med dette Slag i
Ansigtet paa Kristi Statholder ender Middelalderen.

Fem Aarhundreder igennem sker det kristne Samfunds
Udvikling nu under Absolutismens Form. Læren om den absolutte
Kongemagt — Kongedømmet af Guds Naade — var det Redskab,
hvormed man overalt sprængte Forbindelsen mellem Kirke og
Ståt. Al Magt kommer umiddelbart fra Gud, behøver ingen
kirkelig Sanktion — det er allerede Kærnen i Wycliffes Lære. Fyrsten
er Herre, ogsaa over Kirken — det er Princippet i Luthers
Reformation. Cujus regio, ejus religio — efter denne
Grundsætning ordnes de religiøse Forhold i det af Trediveaarskrigen
hærgede Tyskland. Den samme Aand taler ud af de franske
Huguenotkampe og Ludvig XIV’s Ophævelse af Nantes-Ediktet
med paafølgende Dragonader. Overalt søger den som absolut
Autoritet sig hævdende verdslige Magt at ordne og styre baade i
verdslige og gejstlige Forhold. Kirken er i hele denne Periode
tvungen ned i Afhængighed eller helt underkuet; de nordlige
Lande indfører Nationalkirker med Kongen som øverste Biskop,
Frankrig begunstiger en Gallikanisme, der vil søge den størst
mulige Tilnærmelse til den protestantiske Statskirkelighed, overalt
bekæmpes Ultramontanismen som den store Fjende. Det gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free