Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728
De tyske Rigsdagsvalg
Den, der forstaar Tallenes Sprog, vil paa Grundlag af denne
Tabel ikke kunne tilkende nogen af de to store Verdensanskuelser
Sejren. De konservative Partier — hvortil i en vis Forstand jo
ogsaa det katolske Centrums meget interessante Partidannelse
maa regnes — har ganske vist lidt nogle uvæsentlige Tab af
Mandater, men i Stemmetal har de — med Undtagelse af
Antisemitternes og de Frikonservatives Grupper, som endog absolut har
tabt — holdt Skridt med den foregaaede Folkeforøgelse. (De
valg-berettigedes Tal er fra 11,441,100 (1898) vokset til 12,490,660).
Man kan nok sige, at de konservative Partier er gaaet ud af
Valgkampen, om end ikke netop synderlig sejrrigt, saa dog paa ingen
Maade særlig svækkede. Derimod springer den forbløffende
Tilvækst til den modsatte Verdensanskuelses Repræsentant:
Socialdemokratiet, ganske vist straks i Øjnene.
Det ene turde staa fast: Kampen mellem de to
Verdensanskuelser vil ikke saa snart blive endelig afgjort. Men at
Afgørelsen ikke kan ligge i et stort Kompromis, f. Eks. i den
berømte „Midterlinie" — delvise Kompromisser ligger jo i enhver
Udviklings naturlige Gang — det synes mig ganske sikkert.
Modsætningen mellem de to Idéverdener — som jo bygger sig op paa
meget real økonomisk Undergrund — kan ikke udviskes ved nogen
ydre Kur.
Med Rette siger etsteds den berømte Kriminalist og
Antropolog, Professor Enrico Ferri, med Henblik paa det sociale
Spørgsmaal, at til Bekæmpelse af en Sygdom — og en Tvedeling af
Folket er jo en saadan — er alle empiriske og symptomatiske
Forholdsregler intet andet end Surrogater. „Det bedste Middel
mod en Tyfusepidemi, det maa man aldrig glemme, vil altid —
Bygningen af en Aquadukt være, om det ogsaa kan synes
monotont og kedeligt, Dag for Dag at bære Sten paa Sten til den
langvarige Bygning"*).
Men den Aquadukt, som skal helbrede Klassekampens
Sygdom, kan kun hedde social Retfærdighed.
____. Robert Michels
’) E. Ferri: Il Metodo rivoluzionario. Roma 1902 p. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
