- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
744

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søren Hansen: Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

744

Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København

Kampen mod Tuberkulosen, vil hele Sanatoriebevægelsen blive et
Slag i Luften.

Det er forholdsvis faa Sygdomme, der staar i et saa
umiddelbart Forhold til Livsvilkaarene, at der kan være Tale om at
bekæmpe den ved hygiejniske Foranstaltninger, og adskillige af dem.
der kræver de fleste Menneskeliv, er det i alt Fald for Tiden
umuligt at modarbejde paa denne Maade, men det maa dog ikke
glemmes, at disse Sygdomme — hvortil man navnlig maa regne
Kræft, Hjertesygdomme og Apopleksi — gennemgaaende
medfører Døden i en saa sen Alder, at de ikke har den
Betydning for Samfundet som Tuberkulosen. Hovedinteressen knytter
sig ubetinget til saadanne smitsomme Sygdomme, som fortrinsvis
bortriver Børn og unge Mennesker, og her har Hygiejnen i det
forløbne Aarhundrede fejret store Triumfer. Medens Kopperne
saaledes i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede jævnligt
optraadte i Epidemier med mange Hundrede Dødsfald, have de i de
sidste 15 Aar næppe nok medført en halv Snes, og selv om det
endnu længe vil være ganske umuligt at sikre København
fuldstændigt mod denne Sygdom, saa har Vaccinationen dog brudt
dens Magt, og der er ingen Grund til at befrygte nogen større
Epidemi. Det samme gælder om Sygdomme som Pest, Kolera,
Dysenteri, eksantematisk Tyfus og alle de andre svære
„pestilentielle" Sygdomme, som man til enhver Tid kan vente
at faa indført i enkelte Tilfælde, men som vanskeligt kan tænkes
udviklede til Epidemier af Betydning. Det samme sagde man
ganske vist ogsaa for 50 Aar siden, i Forsommeren 1853,
umiddelbart før den sidste store Koleraepidemi brød ind over
København, men dengang vidste man intet om den asiatiske Koleras
Aarsagsforhold. Nu véd man, hvorledes det kunde gaa til, at der
af et enkelt eller nogle faa indførte Tilfælde kunde udvikles en
Epidemi, som i Løbet af 16 Uger bortrev henimod 5000
Mennesker. Nu véd man, at det navnlig var det primitive
Vandledningsnet, der førte Sygdommen omkring i Byen, fordi det ved
Datidens ikke mindre primitive Latrinforhold var umuligt at undgaa en
Infektion af Drikkevandet, og det store Udbrud af Sygdommen, som
optraadte midt i Juli Maaned, var en ganske naturlig Følge af denne
Infektion. Dengang forstod man det ikke, men navnlig efter at
Koleraepidemien i Hamborg 189:2 har kastet Lys over
Sygdommens Forhold til Vandforsyningen, kan der ikke længere være
Tvivl om, hvorledes den udbredte sig i København i 1853. I vore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free