- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
759

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmark

759

Muligheder, der frembød sig, risikerede noget paa dem, aflurede Jorden
dens Betingelser og tvang den inden for disse til at yde, hvad man vilde
have af den. Det er dette, der er gjort hjemme maaske mere end
nogetsteds; men for Aandsværdiers Vedkommende er alt endnu
Naturtilstand: man høster den Havre, Gud lader vokse uden for Ens Dør.

Da man ikke ser aandelige Fænomener som noget energimættet,
følger deraf, at man ikke spekulerer i dem, man gør dem ikke gærne
til Genstand for Fremtidshandel. Der fortælles om den bekendte
Reporter Chincholle, at han kom op paa en parisisk Redaktion med nogle
Artikler, der ikke duede. En af de følgende Dage, medens han render
Redaktionen paa Døren, stikker han tilfældig en lille Beretning ind om
en Nyhed, han havde opsnuset. Saa meddelte Redaktionen ham, at han
kunde tage sine Artikler igen, men bringe nogle flere Nyheder. Han
blev ansat, og i Løbet af nogle Maaneder var han en af den parisiske
Presses første Journalister. Ikke blot Londons og Parises Handelshistorie
men ogsaa deres Pressehistorie vrimler af slige Tilfælde, hvor skarpe
Øjne har skønnet en Mands Brugbarhed og har udnyttet den. Her staar
man ved den skæbnesvangre Følge af den Dualisme, der hersker mellem
Tanke og Virkelighed i dansk Bevidsthed — for alle Intelligensværdier
betyder det et kolossalt Prisfald at komme inden for Danmarks Grænser.
Det er Varer, i hvilke der ikke spekuleres, for hvilke der ikke skaffes
Marked. Der forbruges akkurat nok til at dække Behovet, og dette
refererer sig næsten kun til Varen i simpleste Form, man søger ikke gennem
nye Anvendelser at skaffe den øget Marked. Den Ensformighed, der
præger vort litterære Marked, hvor Tyngdepunktet dannes af Romanen,
bekræfter denne Paastand — det kan kun betale sig at levere sin Vare
saa billig som mulig, i Raaform næsten.

I Udlandet er Kampen strengere — den enkelte kan slaas ned af
den stærke Konkurrence —, i Danmark er han altid i Fare for at blive
kvalt, fordi der egentlig ikke venter ham nogen alt for begejstret
Modtagelse, selv i bedste Fald. Det hænder, at man strænger sig an og
skaffer ham en Stilling, hvor han kan anvende sine Evner, men der
følger saa i Reglen Forpligtelse med til at overtage Egnens Posthold og
Dyrlægepraksis, eller han maa for at faa Kaldet ægte Formandens Kone.
Det er ikke underligt, at Danmark er fuld af misfornøjede Talenter, thi
Evner faar næsten aldrig der hjemme den eneste Anerkendelse, de sætter
Pris paa: at blive anvendt hensynsløst, brutalt om det skal være, men
til sidste Nervefiber. 1 en Storby er der ikke den Stump Papir, der ikke
er en Kælling til at samle op. I Danmark kan Talentet blinke paa
Alfarvej — ingen rør det. Vi lever i Frode Fredegods Tider.

Et Eksempel, tilfældig fundet, viser, hvilke Dødpunkter der faar
Lov til at eksistere uantastet. Som bekendt ejer Socialdemokratiet et
Vittighedsblad „Ravnen", der vistnok uden Modsigelse vil kunne prale
af at være det mindst vittige Blad i den ganske Verden. Hvorledes
gaar nu dette til i et Land, der vrimler med skrivende og tegnende
Mennesker, Folk, der i Reglen bedre end nogen Fagarbejder kender
hvad Frygt for Fremtiden er, hvad det er at hutle sig igennem, hvad
Bitterhed over Armod betyder? I et Land, der er bekendt for sin Ironi

48*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free