Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eduard Larsen: Landstinget under Parlamentarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 Landstinget under Parlamentarismén
f. Eks. for det bredeste Lag i Folket i Modsætning til de
nationalliberale, det maatte ganske naturligt træde tilbage; det »fandtes
vel i Synsbilledets Periferi, men i dets Centrum fandtes
Kongemagten, og derefter blev da Grundloven skreven. Saaledes
forklares det, at baade Landsting og Folketing vælges af den
almindelige Valgret. At den Betryggelse, man giver de konservative
Interesser ved Landstinget — den valgte skal være 40 Aar og
have en vis Indtægt (medens der ingen kongevalgte er), — er af
den Art, at det nuværende Folketing i det hele vilde være et
fortræffeligt Landsting efter 5. Juni Grundloven. At man anviser
Landsting og Folketing at komme til Rette om Finansloven
gennem et Fællesudvalg, der ikke faar Spor af Forskrift om, hvad
det skal gøre, hvis der ikke kan blive Enighed — ganske simpelt
fordi det var utænkeligt andet. Endelig at Rigsretten
sammensættes saaledes — det udgør et lige stort Antal Dommere af
Højesteret og af Landstinget — at det er tydeligt, at Landstinget
kun bliver den besindige Dommer, der er kaldet til sin
Virksomhed af Folketinget, men for øvrigt sikkert er enig med det Alle
4 Punkter viser, hvordan Landsting og Folketing er følt som ét
og i forenet Modsætning til Kongemagten. Paa Enheden har man det
bedste Tegn i Punkt 3: de maa være i den Grad ét, at man end ikke
tager Forholdsregler mod en Uenighed. Paa Modsætningen har man
det i Højesterets Sammensætning: Det er Administrationens Dommere
mod Folkets (o: Landstingets) Dommere. Man kunde som Punkt 5
have nævnt Paragraffen om provisoriske Love, der er rettet imod
Kongemagten; den udtrykker, at man ikke har villet overlade
Kongen en Magt, som han ganske selvsagt kunde komme til at
tage sig i kritiske Øjeblikke, i højere Grad end nødvendigt; den
udtrykker igen Folkets Væren paa Post over for Kongen, den er
en Indskrænkning i hans Magt og ikke en Udvidelse af den. Men
jeg skal undlade at støtte mig til denne §, fordi den har været
saa omstridt.
Ved Forfatningsforandringen 1866 var nu Situationen denne:
Man var sikker nok paa, at Folkets Magt nu stod fast i
Modsætning til Kongens; bl. a. var der kommet en ny Konge, endda
af en ny Slægt, der ikke kunde tænkes under nogen Form at
kunne tage Magten til sig igen. Derimod havde en praktisk
Erfaring, der allerede begyndte med Grundlovstidens første Dage,
vist, at der var en Modsætning inden for dem, der havde villet og
gennemført Grundloven, en Modsætning, der fortolkedes saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
