Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eduard Larsen: Landstinget under Parlamentarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
766
Landstinget under Parlamentarismén
Nu, da Forbindelsen mellem Regering og Landsting er naturlig,
udtrykker den, at Anklagede har alle Dommerne, enten direkte
eller gennem sin Forbindelse, Anklageren har slet ingen.
Som det levende Bevis paa, at man ikke vidste, hvad man
gjorde, og som Prøvestenen paa, hvordan Enheden var sprængt,
blev § 53 uforandret. Denne §, der hørte hjemme, hvor
Folketing og Landsting let og naturligt kunde samvirke, blev staaende,
hvor Uenigheden var det givne og Samvirken næsten uopnaaelig.
Det „tomme Rum" gaber En i Møde.
Men saaledes udtrykker vor Forfatning overhovedet ikke mere
noget som helst o: noget som helst klart. Den blev et Grundlag,
der ikke kunde blive uforandret; der maatte komme en
Udvikling. Den kunde bl. A. gaa i den Retning, at de forskellige
Magtfaktorer skulde finde hinanden i Overenskomst; men der
kunde ogsaa tænkes andre Veje, f. Eks. det parlamentariske
System og hvad deraf maatte følge.
Vi staar da nu i den tredje Situation med Grundloven. Dens
Udformning efter 1866 er ført til et vist Punkt, der er udtrykt
med Parlamentarismen.
Det næste Spørgsmaal er da nu: Er det tænkeligt, at
Parlamentarismen, som Venstreministeriets Optræden gennem to Aar
kunde tyde paa, betyder, at den naturlige Udvikling nu er
Overenskomst. Med andre Ord: Er det naturligt, at det gennemførte
parlamentariske System ender i Overenskomst eller ej?
Jeg tror, det er unaturligt, og jeg antager, at man forholdsvis
hurtigt vil erfare det.
Men først skal jeg gøre en Indrømmelse, der gaar imod denne
Opfattelse. Under én eneste Betingelse kan det tænkes, at
Landstinget kan mødes med Folketinget og ved jævnbyrdig Forhandling
medvirke til Lovenes Gennemførelse. Men ogsaa kun under én
Betingelse. Nemlig den, at Landets sociale Forhold er saa
ejendommeligt beskafne, at den privilegerede og den almindelige
Valgrets Interesser i det væsentlige falder sammen. Det maa nu
erkendes, at vort Land byder ualmindelige Betingelser i denne
Retning. Først dette, at det væsentligst er et Bondeland; der er
en ikke ringe Sandsynlighed for, at det ledende Flertal i begge
Kamre kan være agrarisk til Stadighed o: at de kan have
nærbeslægtede Interesser. Og dernæst, at der kun er en forholdsvis
ringe, særlig besiddende Klasse i Landet; Goderne er saa jævnt
fordelte, at de højstbeskattedes Klasse paa sine Steder gaar langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
