- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
775

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Muslingskallen

775

Det maa erindres, at vi har ikke Kronborg i hele dets Glans.
Det store Taarn, Kronen paa Værket, fattes. Det skal tænkes ind,
for at man ret skal forestille sig Frederik II’s og hans Bygmestres
rene Smag.

Den Tid, der kom efter, var mere overdaadig i sine Nydelser,
i sin Smag. I Frederik II’s Dage havde man levet Livet i fulde
Drag, havde haft Raad til det og Kræfter til det. Der var ingen
Anstrengelse at spore. Livets og dettes højeste Udtryk, Kunsten,
var lidt af en Anstrengelse i Kristian IV’s Dage; kim lidt, men
den mærkes. Regelmæssigheden med stærk, lidt paaklistret
Ornamentik, er paa Frederiksborg traadt i Stedet for den geniale,
usvigeligt sikkert gribende Uregelmæssighed paa Kronborg. Dejligt
er det røde Slot, og udmærket er dets Ydre genopbygget; der
mangler kun den Blødhed over det, som ene Tiden kan give.
Det kan ikke maale sig med det hvide Slot ved Sundet; men det
er beregnet med samme Klogskab og kunstneriske Finhed som
dets Forgænger. Det stiger ikke op af Havet, men af Grave. Det
kan siges, at dette er ikke naturligt, at det er kunstigt, at
Bygmesteren har skabt sine Omgivelser til Fordel for Slottet. Men
dette er ikke rigtigt. Det var Tidens Byggemaade. Adelsborge
laa alle omgivne af Grave. Kongeborgen kunde ikke nøjes med
mindre, især da der var Vand. Hvad der vilde være kunstigt,
om en Bygmester vilde gøre det nu, var dengang naturligt.

Frederiksborg er netop Udtrykket for en stærkt kunstbevæget
Tid, hvor Norden har overtaget Arven efter det sygnende Italien,
men ogsaa hvor en G. Dov i Maleriet, sættes højt over en
Rembrandt. Det er langt mere nordisk, mere rent hollandsk, om man
vil, end Kronborg. Men hollandsk er det ikke, det er dansk Kunst;
først fordi det ikke har et Forbillede, og dernæst fordi det er
stemt ind i danske Omgivelser. Det er dansk som Kuhlaus Musik
til Elverhøj, der er skreven af en Tysker, men som ved det
Milieu, han levede i, blev tvungen til at være mere dansk end
nogen dansk Komponist.

Og saa det tredje Slot, Fredensborg, Udtrykket for
Enevælden, en fattig dansk Enevælde, der lige var gaaet ud af en
urimelig Krig med store Tab, men som dog maatte have sig et
Slot. Det blev Versailles efter fattig dansk Lejlighed. Den danske
Enevoldsherre tænkte de samme Tanker som den franske, og
maatte derfor indrette sig som han. Store Plæner foran Slottet,
saa lange lige Alleer straalende ud fra dette og løbende ud i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0779.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free