Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muslingskallen
781
Fyrsteboliger, som der havde været gyldne Tider, hvor dens
Opgave var at bygge Kirker og Raadhuse, først hine, saa disse. Og
fordi alle tre Arter stod som Udtryk for Samfundsviljen, fordi de
imødekom en Trang, skabtes der saa herlige og saa helstøbte
Kunstværker. Ligesom Kirkebygningens, saaledes faldt
Raadhus-bygningens Blomstring i den katolske Tid. Thi Protestantismens
Indførelse betyder jo hurtigt Borgernes og Stædernes
Betydningsløshed. De trængte ikke til synlige Tegn paa deres Magt; thi de
havde ingen. Borgerne besluttede ikke længere; højst kom nogle
vise Fædre sammen for at deliberere om Ravnekrogsanliggenderne.
Udviklingen, Livet, Kampen, Sejren, Festjublen var borte. Et
kedeligt Hus med nogle kedelige Rum til Administrationen var
alt, hvad der behøvedes. Om Fyrstens Person, ikke om Kirke
eller Borgere, samlede Glansen sig.
I Middelalderen, Kunstens gyldne Tid, delte Demokratiet
Europa over Magten med Kirken. Derfor, hvor der findes skønne
Kirker, findes der ogsaa skønne Raadhuse. Jeg tager et enkelt
ud af Bunken, det i Siena.
Byen synes den Dag i Dag som et Stykke Middelalder,
uberørt af Tiderne. Og dog er der bygget baade Kirker og Paladser
hele Benaissancetiden igennem; men disse har ikke kunnet udslette
Byens egentlige Præg, har tværtimod maattet bøje sig efter det.
Byen ligger paa Høje — et vanskeligt Terrain at bygge paa, men
ogsaa et umaadelig taknemmeligt Terrain for den Bygmester eller
det Samfund, der véd at benytte dets Muligheder. Det er, hvad
Raadhusets Bygmester har forstaaet, hvem han end maatte være.
Alene Valget af Pladsen er original og genial. Domkirken var
lagt paa Byens højeste Punkt. I Modsætning hertil lægges saa
Raadhuset midt paa Skraaningen af en Høj, men ikke saaledes
at Façaden vender ud mod den nedadgaaende Skraaning, saa
Adgangen til Byens Hus var opad; let vilde det være at beherske
Terrainet paa den Maade. Nej, Façaden er vendt ind mod Højen,
saa man gaar ned til Bygningen. Den synes, set forfra, som om
den afslutter Skraaningen, som om den ligger ved Højens Fod.
Højen falder nemlig af i Terrasser. Men Skraaningen er ikke
plan, den er fra Naturens Haand uddybet som en concha, en
Muslingskal. Hvad Naturen har forberedt, har kunstnerisk Beregning
fuldført. Den nederste, lige Side af concha’en indtager Raadhusets
vældige Façade, af hvis ene Hjørne det herlige, kraftige Taarn
skyder op. Paa hver Side af Raadhuset er der en smal, let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
